Det dufter lysegrønt af græs,
i grøft og mark og enge…
Sådan en regnvejrsmorgen er det som om bladene lyser indefra. I det grønne langs vejen knejser de hvide skærmplanter over græsset, og man må næsten at spørge sig selv, om det mon ikke er vejen til der, hvor Hobbitterne bor?
Lidt fortryllet er det i hvert fald.
Både udenfor lågen og inde i haven,
hvor vores egne rododendron så småt er begyndt at springe ud.
Lydsporet kommer fra dråber, der drypper fra bladene, fuglesang fra træerne, og lyden af vinden, der rusker i de stakkels kastanjeblomster.
Forsommermorgen på landet, før dagen sådan rigtigt begynder. Slet ikke så ringe.
God tirsdag.