2 gode retter af mørbrad fra ungkvæg

I pinsen siges det, at man skal spise fisk. Vi fik nu mørbrad. En hel mørbrad. Det lyder af meget, men en mørbrad er ikke så stor, når den er fra Dexter ungkvæg. Til gengæld er den uovertruffent lækker. Så mør, at den kan skæres med en gaffel.

Mørbraden blev pudset, som det hedder. Det vil sige, at senerne blev fjernet (og skåret i småstykker som godbidder til hund og kat i fællesskab).

Så skar vi endestykkerne af

Billede2

og brugte dem den ene dag til tournedos som beskrevet her.

Billede7

Midterstykket, der jo så har samme tykkelse, blev helstegt på pande dagen efter.

Den brunes godt hele vejen rundt og steges derefter i to minutter på hver af de fire ‘sider’. Den skal ligge pakket ind i sølvpapir og samle sig i cirka 20 minutter, hvorefter den skæres i relativt tykke skiver.

Billede3

Luksus ud over alle grænser.

Billede4

Som tilbehør brugte vi de sidste frosne hyben fra sidste år. De blev stegt i lidt smør sammen med forårsløg i skiver. Derudover var der nye kartofler og gratineret blomkål. Til sådan en overdådig pinsemiddag skal der også en god vin til. Vi tog en flaske af den vin, vi havde med hjem fra vores vintur i Valpolicella-området i påsken.

Billede6

Belønningen for alt det hårde arbejde, der også blev gjort i pinsen. Kalkning blandt andet – min højre arm er øm endnu, og vi er hverken halvt eller helt færdige, så lørdag går vi i gang igen. Men det, der er gjort, er gjort, og man skal da også huske at belønne sig selv lidt undervejs, skal man ikke?

God torsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

2 thoughts on “2 gode retter af mørbrad fra ungkvæg”

  1. Ser rigtigt lækkert ud, Karen !
    Jeg har en vacumpakket fersk kalvemørbrad liggende i køleskabet, og har ikke tænkt på at kigge på Anvendes Inden-datoen. Det gjorde jeg så den anden dag, og det var desværre den 1.5 .
    Så den får jeg ikke megen fornøjelse af 😦
    Men dejligt at læse her, hvordan jeg kunne ha tilberedt den 🙂
    God dag til dig.

    Like

    1. Åh nej, hvor ærgerligt. Ikke bare er det synd for det gode kød, men den har jo også kostet en mindre formue.
      Næste gang du køber sådan en, så smid den i fryseren med det samme. Den tør jo hurtigt op igen.

      Like

Der er lukket for kommentarer.