Blomster i bur

Så heldig kan man være. I Netto endda. Et fuglebur til en blomst eller to.

Billede1

Egentlig er buret beregnet til at hænge op, og blomsten skal stå på bunden af buret. Men når vinden står ind gennem ådalen, hvad den jo af og til har for vane, ville det hurtigt blive et sørgeligt syn.

Derfor klippede jeg det meste af bunden væk med en bidetang. Nu kan buret forsigtigt sættes ned over en skål med planter. På den måde kommer planterne også ud af potterne og får lidt mere jord.

Billede2

I skålen er der plantet en lille efeu og en diascia – en af de kønneste sommerblomster jeg kender. Fin, lyserød og rigtblomstrende.

Billede3

I morgen er mit nylavede betonbord hærdet nok til at komme på ben. Der skal buret stå som romantisk sommerpynt i haven. For romantisk sommerpynt i haven kan man vel ikke få for meget af, kan man?

God torsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.