Aldrig har det vær’t så grønt.
Aldrig har det vært så kønt…
Det er godt nok fra sangen om juletræet – men det passer også lige til nu. For var det virkelig lige så grønt sidste år? Det var det jo nok. Men hvert år står man der og sukker: ‘Ahhh – det har da aldrig været smukkere!’
Græsset er grønt, bøgetræerne er grønne, buskene er grønne.
Alt er grønt – hvis ikke det da blomstrer og er hvidt. Vi er i gang med endnu en hvid bølge: fuglekirsebærrene lyser i skovkanten.
Ahornen er så grøn, at den lyser indefra.
Og den blomstrer – også grønt.
Det er ikke nu, man skal tænke på, hvor ufatteligt mange af de kønne blomster, der bliver til frø, og som senere skal luges op som småbitte træer i bedene, på skrænten, i krukkerne og mellem fliserne, vel?
Nej – nu skal der bare nydes i fulde drag. For…
Aldrig har det vær’t så grønt.
Aldrig har det vært så kønt…
God tirsdag.
Skøn, skønnere, skønnest …
Det er da forunderligt, at man får den store gave hvert eneste år – uanset alder – at opleve den barnlige glæde ved at se naturen udfolde sig.
LikeLike
Der er ikke noget smukkere – og en gave, DET er det 🙂
LikeLike
Ja jeg ved ikke om det er regnen og det kølige vejr som gør det men jeg synes altså også at alt er meget grønnere end det plejer…måske er det bare indbildning men nyder det i fulde drag.
Hilsen Rita
LikeLike
Det gør jeg også, Rita – lader øjnene feste!
LikeLike