Grøn, grønnere, grønnest

Aldrig har det vær’t så grønt.
Aldrig har det vært så kønt…

Det er godt nok fra sangen om juletræet – men det passer også lige til nu. For var det virkelig lige så grønt sidste år? Det var det jo nok. Men hvert år står man der og sukker: ‘Ahhh – det har da aldrig været smukkere!’

Græsset er grønt, bøgetræerne er grønne, buskene er grønne.

Billede8

Alt er grønt – hvis ikke det da blomstrer og er hvidt. Vi er i gang med endnu en hvid bølge: fuglekirsebærrene lyser i skovkanten.

Ahornen er så grøn, at den lyser indefra.

Billede6

Og den blomstrer – også grønt.

Billede7

Det er ikke nu, man skal tænke på, hvor ufatteligt mange af de kønne blomster, der bliver til frø, og som senere skal luges op som småbitte træer i bedene, på skrænten, i krukkerne og mellem fliserne, vel?

Nej – nu skal der bare nydes i fulde drag. For…

Aldrig har det vær’t så grønt.
Aldrig har det vært så kønt…

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

4 thoughts on “Grøn, grønnere, grønnest”

  1. Skøn, skønnere, skønnest …
    Det er da forunderligt, at man får den store gave hvert eneste år – uanset alder – at opleve den barnlige glæde ved at se naturen udfolde sig.

    Like

  2. Ja jeg ved ikke om det er regnen og det kølige vejr som gør det men jeg synes altså også at alt er meget grønnere end det plejer…måske er det bare indbildning men nyder det i fulde drag.
    Hilsen Rita

    Like

Der er lukket for kommentarer.