Drivhuset – nu med lysekrone

Endelig blev drivhuset gjort rent. Skrubbet med brun sæbe og skyllet med masser af vand.

Billede4

Nu er det noget så strålende klart. Og nu skal det fyldes. Først med såbakkerne og de små planter, der vokser sig store og klar til udplantning.

Billede3

Så med agurker og tomater – og chilier. Masser af chilier.

Billede10

Men også med blomster, der bare er kønne. Det hygger sådan. De første har allerede sneget sig ind.

Billede2

Der er noget, jeg længe har ønsket mig – ud over et rent drivhus, altså – og det var en lysekrone til levende lys. Sådan en har jeg fundet nu. I genbrugsbutikken til 40 kroner. I dimse-skuffen havde jeg fem lyskranse med plasticprismer fra engang nede i 90’erne. Det var lige det, der skulle til. Det er godt at have en dimse-skuffe.

Billede1

Nu hænger der i drivhuset den flotteste prismelysekrone. Planterne kommer til at bo fint i år. Det er jeg sikker på, de bliver glade for. Drivhusplanterne skal da også have noget kønt at se på. De har jo slet, slet ikke den udsigt, majsen har.

Picture2

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

6 thoughts on “Drivhuset – nu med lysekrone”

  1. Åhhhh jeg har heller ikke fået skrubbet drivhuset endnu…. Sidst år lokkede jeg min mand til det…. tror jeg vil prøve samme taktik i år…!!
    Jeg har også en lysekrone i drivhuset – ikke helt så fin som din – men hyggeligt er det

    Like

  2. Mine drivhuse er helt misundelige på den omgang rengøring, er sikker de glæder sig til Fru Pedersen får taget sig sammen 🙂 Det er ikke hendes yndlingsbeskæftigelse.
    Så fint med lysekronen, den bliver i glade for, den er så hyggelig med lys i, både når man er i drivhuset, men også bare oplyst af levende lys i haven, et smukt skue i skumringen og mørket.
    Kærlig hilsen Anette

    Like

    1. Nej, det er bestemt ikke spor sjovt at gøre drivhus rent. Bare alt det, der skal bæres ud og ind… Inspirationen til lysekronen kommer fra dig, Anette 🙂 Vi så jo alle de mange lys i din julehave og i drivhusene, og lige siden har jeg holdt øje med lysekroner i mine yndlings-genbrugsbutikker. Det ser bare så hyggeligt ud.
      Kh, Karen

      Like

  3. Jamen Karen, dit drivhus skinner da som katteskidt i måneskin! Og planterne vil sikkert sætte pris på lidt lune fra kerterne på de kolde nætter. Du er god at gæste!

    Like

    1. 🙂 Det er så dejligt, når det er gjort, og glasset skinner. Men det er noget af et smadder at gøre drivhus rent – ikke en yndlingsopgave…
      Sådan et par lys kan lige holde temperaturen væk fra det kritiske punkt og holde liv i chilierne.

      Like

Der er lukket for kommentarer.