Formering af Echeveria – de små ikke-husløg

Det er lykkedes mig at holde liv i de fleste af de små ikke-husløg, echeveria, fra juledekorationerne.

Billede8

Dem fra adventskransen havde en lille klump jord.

Billede6

Dem har jeg genbrugt i flere dekorationer siden, og jeg har vandet dem lidt i ny og næ.

Billede7

Dem uden jordklump – ‘Claus Dalby’ fra Bilka – har jeg haft stående i den kølige baggang lige siden jul med enkelte gæsteoptrædender i køkkenet. De har også klaret sig fint.

Billede11

Nu vil jeg prøve at se, om jeg virkelig kan lave flere og blive selvforsynende til næste jul.

Sandblandet så- og priklemuld i såpotter.

Billede10

Et blad, forsigtigt lirket af planten, i hver potte. Ro, moderat fugtighed og endelig ikke frost. Så skulle de komme i løbet af sommeren. Det bliver spændende at se, om det lykkes.

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

3 thoughts on “Formering af Echeveria – de små ikke-husløg”

  1. Det er et spændende eksperiment du har gang i der. Men jeg er sikker på, at dine grønne fingre ikke fornægter sig her 🙂 Så held og lykke med projektet, jeg følger nysgerrigt med 🙂

    Like

Der er lukket for kommentarer.