Forårspynt

Når man rejser i påsken, går man faktisk glip af Påsken. Ikke af fridagene, men af helligdagene. Af traditionerne. Påskepynt, lammekølle, kirke og kunstudstillinger.

Så derfor har vi stadig påskepynt fremme herhjemme – har endda lavet nyt – vi må indhente det forsømte, og vi kan jo bare kalde det forårspynt.

Billede5

Efeureden holder endnu, og den er blevet pyntet med påskeliljer, æg og glasklokke. En enkel dekoration, der passer godt i vores stue.

Og hvorfor er det altid afskårne blomster, man sætter i vaser – eller kander? Jeg faldt for den fine orange ranunkel, og den passede lige ned i den fine ‘sølv’kande, jeg har købt på Drømmegavens ophørsudsalg.

Billede6

Så er der pænt til weekenden, hvor det skulle blive det fineste havevejr. Især lørdag skulle det blive godt. Der må vi ud og få indhentet noget mere af det forsømte, for når man rejser i påsken, er man jo heller ikke i haven – og det kan ses, når man kommer hjem. Det bliver dejligt at få ryddet og ordnet – og tid til at nyde foråret, der bare mangler lidt vand og varme for rigtigt at folde sig ud.

Billede1

God fredag.

 

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

3 thoughts on “Forårspynt”

  1. Der bliver også så tomt, når vi tager påskepynten væk, selvom det ikke er meget vi pynter i forhold til julen…. Men det er nu så hyggeligt, så god ide at kalde det forårspynt….
    God weekend til jer

    Like

  2. Jamen, hvor er det bare skønt at foråret er kommet! Og dine billeder rummer en masse forårslys. Ranunklen er fin i kanden, jeg har aldrig tænkt på at man kan bruge en kande til en lille potteplante. Du er så kreativ 🙂 Tak fordi du linker til mit ophørsudsalg! Jeg lukker på næste mandag . 20. april, og jeg glæder mig 🙂 God solskinsdag til dig!
    Kh Nana

    Like

Der er lukket for kommentarer.