Haverejse i Jylland

Det begyndte med en kommentar på Facebook. En kommentar af den slags, man tit ser: ‘Hvor ser det dejligt ud. En skam, der er så langt over til dig.’ Det fik tankerne i gang. For måske er det langt at tage fra Sjælland, Fyn eller Sønderjylland til Midt- eller Vestjylland for kun en enkelt dag. Men hvad med en weekend? Måske endda en forlænget weekend?

Kunne du tænke dig at bruge en weekend på at rejse fra den ene skønne have til den anden – og videre til den tredje? I dit eget tempo og med så meget tid til fordybelse, som du har lyst til? Søger du inspiration til din egen have – eller vil du måske bare i fulde drag nyde de haver, du besøger? Vil du gerne overnatte overvejs – og vel at mærke på steder med personlighed, varme og en god og lækker morgenmad?

Billede 1

Under mottoet Tre kvinder – Tre haver – Tre blogge er Anette Krogh Pedersen (Fru Pedersens Have), Margit Bruun (Bruuns Have) og jeg (Dalsgaard Bed & Breakfast) gået sammen i et utraditionelt samarbejde om at tilbyde en sammenhængende tur gennem Midt- og Vestjylland med havebesøg og overnatning. En tur med garanti for en række spændende, smukke og blomstrende oplevelser. Tre dage i havens tegn.

I de kommende dage vil jeg beskrive de enkelte stop nærmere, men allerede nu, kan du downloade en brochure i pdf format lige til at printe ud: Haverejse i Jylland – Brochure.

Så læs med og tag – i første omgang virtuelt – med ud på en blomstrende haverejse.

God mandag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

7 thoughts on “Haverejse i Jylland”

  1. Sikke et spændende initiativ…. Der skulle jeg da vist have været med…. Jeg ligger jo lige på vejen !!!
    Forsat god ferie – vi snakkes når I kommer hjem
    Knus Susanne

    Like

  2. Hvor lyder det spændende…har I allerede koordineret? Kan man vende rundt på besøgsrækkek? Hvad koster det? Spørgsmålene hober sig op og spændingen stiger…vi kommer, vi kommer, til sommer?

    Like

Der er lukket for kommentarer.