Syrlig tomatkompot til lam

Lam har godt af lidt syre, og det kan det få via en rigtig god, lidt syrlig tomatkompot, der kan spises til – både kold og varm.

Billede4

Man skal bruge:

400 g flåede tomater (jeg brugte frosne af egen avl fra sidste år, men en dåse kan også bruges).
100 g knoldselleri i meget små tern
1 pænt rødløg i meget små tern
1 fed hvidløg
1 tsk sukker
Salt og peber
4-5 spsk æbleeddike
(Oliven)olie til stegning

Steg løgene og selleritern i olivenolie og på mellemvarme, til løgene er klare.

Tilsæt tomater, sukker og halvdelen af eddiken og lad det simre i en 20 minutters tid. Smag til med salt, peber og æbleeddike. Det skal være syrligt frisk, men ikke surt. Kompotten er, som sagt, rigtig god til lam, men den kan også bruges til andet stegt kød, så hold dig ikke tilbage. Det er jo sjovt at lave nyt tilbehør til kendte retter.

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.