Den knapt så kloge bogfinke

Bare fordi man hedder noget med bog, betyder det ikke nødvendigvis, at man er så særligt overbevisende begavet.

I sommer hang der et spejl på muren ind mod haven.

Billede5

For tiden står det op ad muren og venter på en ny og lidt bedre plads.

I går i haven hørte jeg pludselig en række tikkende og smækkende små lyde – hvad var det? Det var såmænd Hr. Bogfinke, der i sin forårsforstyrrede, hormonelt  betingede iltre tilstand langede ud efter en rival, en bogfinkehan, der stod lige foran ham og efterlignede enhver bevægelse, han gjorde, som angreb hver gang, han selv gjorde og ikke lod sig jage væk uanset angrebets voldsomhed. Igen og igen angreb de to hinanden. I spejlet.

Billede2

Når han fløj op for at puste ud mellem kampene, gjorde rivalen det samme.

Billede1

Og når han så var klar til at kæmpe igen, var rivalen på pletten. Udmattende.

Det blev ved længe. Så længe, at jeg kunne nå at hente kameraet, skifte til telelinsen og luske rundt om huset og om bag en busk for at tage billeder af den lille, tapre fyr, der kæmpede så bravt for det territorium, han havde udset sig.

Cicero sagde engang (siges det – jeg hørte det ikke selv), at mennesket er sin egen værste fjende. Det gælder åbenbart også for bogfinker.

Her til morgen var han i gang igen. Nu har jeg vendt spejlet om.

God torsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

4 thoughts on “Den knapt så kloge bogfinke”

  1. Vi andre kan jo også blive vrede og kampklar forundret over den store forskellighed i ansigtet hvor Herre har udstyret os med. Set i spejlet.

    Like

  2. Nu er det jo sådan fat at ikke enhver Bog gør en klogere og det ord Bog i Bogfinken har jo heldigvis en anden betydning.og dum er han jo ikke den lille Piphans det er jo os mennesker som frister ham til at gå i Krig med en med sådan en imaginær Fjende/Modstander ved at sætte et Spejl op

    Like

  3. Man kunne også ihukomme Pauli ord om at se i et spejl, i en gåde…..først tilslut skal vi (er)kende fuldt ud…,så kan vi sige…at når endt er kampens dage…hverdagsoplevelse med livsmening! TAK

    Like

Der er lukket for kommentarer.