Blå X-Faktor

I dag er den blå farve, der skal på scenen i Moseplassens X-faktor konkurrence.  Det er den næstsidste kategori.

Blå. Himlens og havets farve.

De blå storkenæb kunne være en kandidat. De er frodige og tager glad kampen op mod skvalderkål i de lidt mere end halvvilde dele af haven. Alle dem vi har, stammer fra en enkelt overlevende, jeg fandt, da vi anlagde haven. Tilbage i 2004. Der fik jeg pludseligt øje på en lilla blomst, der tappert stak hovedet frem mellem skvalderkålene. Det er star quality at blomstre mod den slags odds.

Billede1

Og at blomstre så rigeligt og længe.

Billede5

Lige nu blomstrer de blå skilla, og de har også star quality. Alene det, at de kommer så tidligt, viser mod og blomsterhjerte.

Picture2

Men når alt kommer til alt, vil jeg nok lade den lillebitte Iris tage til x-faktor audition i Norge. For den har star quality i den grad. Selvom den er knap 10 cm høj, lyser den alligevel hele det forårsbare bed op, og trækker opmærksomheden fra alt det, der skal gøres, ordnes, rives, luges og plantes. Og fra alt det, der endnu ikke er kommet op endnu. Man savner det knap nok, for den lille iris er der jo.

En lille stjerne. Min blå kandidat.

Billede1

God mandag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

18 thoughts on “Blå X-Faktor”

  1. Våririsen är så fin den gör en så glad när den kommer på våren
    Jag såg idag att mina spräckliga visade sig Lycka till
    Kram Meta

    Like

  2. man bliver aldrig træt af de tidlige Forårsbebudere og de klare blå farver gør en ekstra glade.
    Go´Mandagsdag 😀

    Like

Der er lukket for kommentarer.