Forårstur på den første rigtige forårsdag

Hundetur sent på eftermiddagen. Endelig kom det gode vejr.

Omkring græsmarken, op til den store hæg, vende og nyde de sidste solstråler – ligesom køerne. De kan allerede nu finde lidt grønt at nippe til i engen, og de hygger sig.

Billede3

Der var svaner i luften. Man kunne høre dem længe før, de kom til syne højt, højt over trætoppene.

Billede1

På skrænten har vintergækkerne spredt sig, og nu står de på deres højeste. Det er ikke særlig tidligt, heller ikke særligt sent. Nok som den mellemste bjørns stol, seng og grød: lige tilpas.

Billede4

De blå skilla er sprunget ud på den varmeste plads i haven, og de skulle også lige beundres.

Billede2

Men ikke for længe. For klokken nærmede sig 18, og så var der 8 ben, der fik travlt med at finde hjem til køkkenet. Klokken 18 er det magiske tidspunkt. Køleskabet åbnes – dagens højdepunkt er nær. Tålmodigheden er ikke stor på den tid af dagen.

Billede5

Det er dejligt, at det nu endelig er blevet forår. Snart kan vi komme i gang med udendørsarbejdet. Som at mure frostsprængt murværk op. Bondemanden siger: Lad nu være med at vise hele verden, hvordan vores kældertrappe ser ud. Det ligner l***. Tag et billede, når jeg har ordnet den. Jeg siger: der er garanteret heller ikke perfekt hos alle de andre ude i verden. Men et sødere billede af kræene er svært at finde.

Og jeg lover at tage et billede af trappen, når den er fin igen – hvis ellers kræene stiller op til fotografering for de er – til enhver tid – sødere end en kældertrappe.

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

4 thoughts on “Forårstur på den første rigtige forårsdag”

  1. Skønt at du altid fokuserer på det væsentlige. Havde du ikke nævnt kældertrappen, havde jeg slet ikke bemærket den. Hunden og katten ser så veltilfredse ud. Skønt.
    Ellen

    Like

Der er lukket for kommentarer.