Hvad er det, vi ser her?
Kan det være? Er det virkelig?
Ja. Det er lige, hvad det er. Bløde løg. Og der er mørbrad til? Ja da.
Så oprandt (lør)dagen, hvor Bondemanden fik sit store, kulinariske ønske opfyldt. Klassisk mørbradbøf med bløde løg, kogte grønne ærter, kartofler og den gode sovs. God mad, når man har været i stalden og sprede halm med de bare næver og lavet regnskaber med den bare computer.
Der er nok ingen her, der ikke ved, hvordan man steger en mørbradbøf. Så det springer vi over. Bare lige et par ord om løgene og om sovsen.
For at løgene ikke skal sluge en halv pakke smør, så smelt omkring en spiseskefuld på panden, vend løgene rundt i det, drys med lidt salt og hæld vand på, så løgene lige er dækket. Når vandet er kogt væk, er løgene bløde og kort tid efter er de også fint lysebrune. Det var et tip, jeg fik fra en professionel engang – og det virker.
Til sovsen koges panden af med vand fra ærterne, når mørbradbøfferne er stegt. Ærtevand giver en den helt rigtige smag til sovsen. Tilsæt omkring en deciliter fløde, spæd til med mere ærtevand. Jævn sovsen med lidt Maizena rørt ud i koldt vand og smag til med salt og peber. På den måde bliver det godt og gammeldags, men ikke så tungt, som det ellers let kunne blive. Og se selv – det ser da godt ud, ikke?
God mandag.
Wokmad som du omtaler er thihvertifald ikke tøset.med et godt skvæt Chili og en god kvalitet Mucca så kan det da sagtens betegnes som en Herreret.Kønsopdelt mangiare findes ikke i vores Køkken.Den der med en Herre og en Damebøf den er Fruen her i Huset slet ikke med på. for alt under 3oo gr er Pålæg 😎
LikeLike
Den skal jeg huske. Må nok indrømme, at så stor en bøf ville jeg have svært ved at få spist op 🙂
LikeLike
så er der også kun et par skefulde Grøntsager til 😀
LikeLike
Nårh – ja DET hjælper på det 🙂
LikeLike
Hvad er en rigtig dameret mon udover et godt stykke smørrebrød.
LikeLike
Mjah, Bjarne. Hvad med wokmad med et godt skud chili og ingefær? Grøntsager, oystersauce og limesaft? Med et drys ristede peanuts? Eksotiske dufte? Det er lige det, jeg vil lave om lidt 🙂
LikeLike
Ok Jeg er en mester i Thaimad….Jeg prøver og se om der skeer noget..
LikeLike
Jamen fint,den med løgene kendte jeg ikke.. Ser godt ud.. burde være Dansk National ret. Dog skal man passe på med at stege Mørbrad for meget da det har en stærk tendens til at blive for tørt.
LikeLike
Guten heute Leute som min tidligere Genbo plejede at sige. og Hansi siger jow tak til lid tGris på Gaflen,og Mørbrad er nu ikke det værste man kan få.
God Mandagsdag til alle
i og omkring Skivholme
LikeLike
Ikke et ondt ord om gris på gaflen 🙂
LikeLike
Jeg syntes det er i orden at det er russernes skyld, når vi så kan få så god mad i fred for os selv :-), kh Margit
LikeLike
🙂 Men i aften skal vi vist have et eller andet tøset – nu har vi fået nok ‘mandemad’ for en tid… synes jeg…
LikeLike