En lillebitte iris

Hvad var det dog, der skete?
Mit vinterfrosne hjertes kvarts
må smelte ved at se det
den 8. dag i marts.
Hvad gennembrød den sorte jord
og gav den med sit søblå flor
et stænk af himlens tone?
Den lillebitte iris,
jeg planted dér i fjor.

Lidt gendigtning måske? Jo, men havde det været en iris Kaj Munk havde haft med sig til sin have i Jylland, kunne han da lige så godt have skrevet om den, ikke? Resten passer jo så lige på en prik.

Billede1

Den første lille iris. En lillebitte iris. Knap 10 centimeter høj. Havde den ikke haft den klare farve, var den lige til at overse. Men det blå lyser mod den bare jord i det bed, der stadig venter på at blive gjort forårsklart. Det var den nemlig ligeglad med.

Billede3

Sikke en styrke og næsten dumdristigt mod en så lille blomst viser ved at springe ud lige i dag, hvor det måske nok er solskin, men også et vældigt blæsevejr. Dens søskende har kun lige stukket snuderne op over jorden. Men den her – den ville frem nu. I dag. Den kunne ikke vente længere. Og det var vel nok et dejligt syn.

Billede2

God søndag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

2 thoughts on “En lillebitte iris”

  1. Hvor fin 🙂 og nu nynner jeg glad på din antydede dejlige sang. Med en anden linje som næsten er umulig at udtale og synge samtidig. Skøn søndag med solskin og lidt varme.

    Like

    1. Men netop den anden linje er jo det, det hele handler om. Jeg har set en anden udgave, hvor der bare står ‘mit hjerte, der var hårdt som kvarts’. Hvor er foråret i det, spørger jeg bare 🙂

      Like

Der er lukket for kommentarer.