En uvelkommen invasion af udyr

Uanset, hvor man befinder sig i landet for tiden, ser man sporene efter dem. De er alle vegne. Graver og skyder, hvor det passer dem. Hærgende drager de gennem landet. Deres undergravende virksomhed lader sig ikke skjule – ja, de prøver ikke en gang at skjule den. De ejer ikke skam i livet.

De begyndte, mens sneen stadig lå på marken – pludselig stak der tuer op, der ikke var der før.

Billede2

Jorden var frossen, og derfor kunne der ikke sættes fælder.

Da sneen forsvandt, afsløredes omfanget for alvor.

Billede1

Og nu er det ganske vist. Muldvarpene har fået forårsfræs. De fester natten og dagen igennem. Søndag kom vi hjem fra weekend til en have, der i mellemtiden var lavet om til et muldvarpereservat.

Billede3

Skyggehaven har fået mindst 20 muldvarpeskud. De har gravet sig under fliserne. Gennem højbedene. Gennem blomsterbedene i staudehaven.

Billede5

Ud i udsigtshaven har de gravet sig, videre ud på marken og tilbage igen ned over skrænten. Der er ikke det sted, de ikke har været.

Billede4

De har gravet og rodet og skubbet og regeret. Og terroriseret bestanden af regnorm, der ellers er fastansat som jordforbedrere.

Nu er det nok. Bondemanden er svært bevæbnet og klar til kamp. Problemet er bare, at får man ram på en af dem, står der 20 klar til at overtage det nu ledige gangsystem. Klar til at overtage og klar til at udvide. Og de kan grave med en fart af op til 4 meter i timen. Det er vist bedre end det, borebisserne på Storebælt kunne præstere…

Jeg har altså ikke ét pænt ord at sige om muldvarpe. Jeg holder med ormene!

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

18 thoughts on “En uvelkommen invasion af udyr”

  1. @ Lone Nielsen – det råd vil jeg afprøve. Alt andet, så som at hælde marinaden fra sild, lægge hvidløg og andet lugtende ned i gangene, virker i hvert fald ikke. Efter sigende skyder de to gange om dagen, og kan man “ramme” tidspunkterne, så er en skarpslebet spade ned i det voksende skud en mulig aflivningsmetode, hvis man er hurtig nok …

    Like

  2. Kære Karen, vi er fuldstændigt enige, muldvarpe, mosegrise og dræbersnegle, ja de må være mutationer, ved virkelig ikke hvad de gør godt for. De ødelægger alt omkring sig, kan det overhovedet være lovligt! Her er manden min også på krigsstien, men det er svært :-S.
    Bortset fra alt det negative, så kom der heldigvis lidt lunere luft og dejlig sol her i eftermiddag :-), kh Margit

    Like

  3. Vi har dem heldigvis heller ikke her på Bornholm (ved ikke om det er den ø, Lisbeth mener) og den der tager dem hertil skal ha’ tæv med en våd søndagsberlinger! Knus og varme februarhilsner fra

    fru Jensen
    Gudhjem

    Like

  4. Jeg har læst et sted, at man skal lade dem ligge i gangene (når der er døde – altså) så flytter der ikke nye ind lige med det samme. Det er ikke noget, jeg selv har testet, for hidtil har de holdt sig ude af min have.
    mvh Lone

    Like

  5. Hvorfor ikke beundre det dejlige dyr i stedet for. Tænk på hvor meget de kan under jorden på ingen tid. Tag en stor trillebør og skovl al den dejlige rene jord op, og brug den til beplantning Du får ikke bedre jord. Hvis du vil undgå muldvarp må du asfalterer det hele og male det grønt .Lav så nogle hvide båse, det kan blive en herlig stor parkerings plads til dine gæster….

    Like

  6. Det ser ikke så godt ud, det må jeg indrømme, men jeg har altså en svaghed for de små muldvarpe. De er da også lidt søde, og bløde på en bedre og mere pelset måde end regnorme 😉

    Like

      1. Næhh Hvis man som menneske ser skummel ud er der ugler i mosen..ikke før..men alligevel man kan ikke altid regne med det. Du har ret.. Hvis et smukt menneske kikker for længe på min tegnebog tager jeg mine forholds regler.

        Like

  7. Tænk sig, sådan et bette blødt, sødt væsen med en den dejligste sorte pels og en lille lyserød snude kan være en stor bandit i vore øjne – men det er den altså!
    Jeg mindes ikke, at de har raseret overalt som i år; det er helt vildt, for de er alle vegne, i vejkanter, på marker og også i min have – jeg har nok tredive skud og nogle gode fælder, men med en dårlig hofte kan jeg i år ikke andet end at se til … Min søn siger de leger “drengene efter pigerne.”

    Like

  8. Ja de er da ikke rare at have besøg af. Vi er så heldige, at der ikke findes muldvarper og mosegrise på øen. Jeg savner dem ikke 🙂 Egern har vi heller ikke, det kunne jeg bedre tænke mig .

    Like

    1. I er heldige – jeg havde faktisk læst, at der fandtes steder i landet, hvor de ikke var. Egern er yndige, men jeres småfugle er nok glade for, at de ikke er der 🙂 Vi har også egern, og det er en fest at se dem fræse rundt og rundt om en træstamme 🙂

      Like

Der er lukket for kommentarer.