To nye drivhuse

‘Nu skal der altså sås chili’, sagde jeg til Bondemanden. Han så modfalden ud. ‘Så er det slut med pæne vindueskarme indtil en gang i maj?’

Billede2

Mjoh – det måtte jeg jo nok indrømme. For vindueskarmene i stuen er det bedste sted i huset til chilibørn. Man skal holde øje med sådan nogle små bøllespirer, ellers roder de sig bare ud i noget, kommer i dårligt selskab og får lus og den slags. Og de skal vandes og pusles og ikke mindst have opmuntrende tilråb og ros.

Rodede vindueskarme er en forudsætning for et frodigt drivhus, har jeg da altid ment. Så jo – vindueskarmene var besat indtil en gang i maj.

Billede6

Så var det, Bondemanden fik en lys ide. Det gør han tit, men den her var rigtig lys. ‘Hvad med nogle små minidrivhuse?’ spurgte han. ‘Har de ikke sådan nogle i de havebutikker, du altid sidder og sukker over på nettet?’

Google afslørede, at IKEA havde nogle gode, pæne og funktionelle minidrivhuse til 129 kr.

Nu står der to af dem i vindueskarmen.

Billede4Det ser rigtig pænt ud – omend lidt bart endnu – og nu har jeg sået chili uden skrupler. Senere kommer tomater og agurker. Og græskar, og forskellige stauder, og…. der er meget, der skal forspires hen over foråret. Måske skal jeg have et par stykker til den anden vindueskarm også?

God fredag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

7 thoughts on “To nye drivhuse”

  1. Det var da en bragende god ide ❤ og så til den pris 🙂
    Måske man skulle slå et slag forbi IKEA i løbet af weekenden 😉
    God weekend

    Like

  2. Ja, jeg vil nu sige “Til lykke med ham!” Der så/følte du helt rigtigt, da du valgte ham, sådan en viis bondemand …
    God weekend til jer begge – og Christie og Puma!

    Like

  3. Hej Karen. Hvor er det bare et hyggeligt indlæg, du har skrevet her. Kun til at blive glad af at læse. Og ja, det er da fine drivhuse, som givetvis snart vil vise skønne små grønne spirer.
    god weekend.
    Jette

    Like

Der er lukket for kommentarer.