Faste rutiner er det vel ikke, men alligevel?

Nu er det fredag igen. Jeg har lige sat dej over til ‘perfekte flutes’ til fredagens nippemad i aften. I sidste weekend lavede jeg appelsinmarmelade – del 1 og del 2 – og sådan er der så mange ting, man gør på cirka samme tidspunkt – hver uge, hvert år.

Billede3  OLYMPUS DIGITAL CAMERA

De årligt tilbagevendende begivenheder glæder mere end de ugentligt – eller dagligt tilbagevendende begivenheder. Det er klart. Den ugentlige rengøring lørdag formiddag er ikke lige nogen særligt festlig begivenhed. Det er det til gengæld, når man sætter friske blomster på stuebordet, når der er gjort rent.

Billede3

Men de årligt tilbagevendende markerer årets gang, at ‘så er vi så langt’, og selvom det efterhånden bliver rutiner, er det alligevel glædeligt, når man laver appelsinmarmelade, graver de første nye kartofler op,

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

plukker de første hindbær, laver brunkagedej og så videre i en lang og ubrudt årscirkel. Madmarkører af årstiderne kunne man kalde det.

Billede4

Nogle mennesker spiser mere eller mindre det samme hele året. Det er synd for dem, for netop ved at spise året, smager man på det, bliver mere nærværende overfor årstidernes skiften og bliver mere rodfæstet i det land med de årstider og råvarer, vi er en del af.

Det var mange tanker, bare fordi vi har appelsinmarmelade i skabet nu. Men noget er der om det. Og i denne weekend skal jeg så chili.

Det er nemlig den tid på året.

God fredag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

7 thoughts on “Faste rutiner er det vel ikke, men alligevel?”

  1. Hvert år ringer min søn fra København “Åh mor, du kan ikke gætte, hvad jeg har fået at spise til aften – det første nye spidskål! Han er heldigvis opdraget med stor glæde ved grøntsager.

    Like

  2. Hej Karen. Jeg tror også, at disse forskellige fixpunkter er med til at give vort liv tyngde, så det ikke blot svæver rundt uden retning eller mål. Og hvor ser de hindbær fristende ud – de dufter af sommer 🙂
    God weekend. Jette

    Like

  3. Det er så rigtigt skrevet! jeg elsker også “årstidsmarkører” – livets cirkel og tilbagevendende begivenheder … gensynsglæde og fornøjelsen ved at få “en omgang mere” i livets hjul 🙂

    Like

Der er lukket for kommentarer.