Bittesmå vandbakkelser med laksefyld til fredagsnippemaden. Og med henholdsvis hindbær og kaffecreme i til lørdag eftermiddag. Små himmerigsmundfulde.
Vandbakkelser er ret nemme at lave – bare man ikke åbner ovnen, før de er bagt.
Man skal bruge:
50 g smør
1 dl vand
50 g mel
2 små æg
Put vand og smør i en gryde og lad det koge sammen. Tilsæt melet og rør, til dejen slipper gryden. Lad det køle af i en 10 minutters tid og rør så æggene i – ét ad gangen.
Sådan – det var dejen. Put den i sprøjteposen og sæt fine små dupper på en bageplade – med bagepapir.
Bag dem ved 200 grader i godt 20 minutter, til de er lysebrune. Og lad være med at åbne ovnen for at kigge til dem. Ellers falder de sammen, og du skal starte forfra. Sjovt, som man bliver ved med at kredse om den ovnlåge, når man bare ved, at man ikke må åbne…
Fyldet til fredag aften var laksesalat – kogt laks blandet med flødeost, græsk yoghurt, citron, rødløg, dild og kapers.
Fyldet til lørdagskagerne var kaffecreme i halvdelen af kagerne – lavet af 1/2 dl fløde, 1 tsk Nescafe og 3 tern mørk chokolade. Smelt chokolade og kaffepulveret i fløden, lad det køle af og pisk det stift.
Resten blev fyldt med flødeskum, pisket med lidt vanillesukker og med et dryp hindbærsyltetøj i.
Som sagt: små himmerigsmundfulde.
God mandag.
Dalsgaard i Skivholme 
Tænderne løber i vand ved synet af de lækre vandbakkelser, som jeg også selv har prøvet at bage, desværre uden held. Billederne inspirerer, opskriften tydeligt forklaret, så nu skal der bages vandbakkelser her. Og jeg glæder mig!
Hilsen Ellen
LikeLike
Det var første gang, jeg prøvede vandbakkelser, og det gik helt fint. Jeg tror, det med ovnlågen er det aller vigtigste… De blev i hvert fald gode.
LikeLike
Jeg flyttede sammen med bagersønnen og hele arsenalet af kageruller fra hans barndoms bageri på Djursland. OG sprøjteposen med alle de tilhørende metaltyller. Jeg er stadig ydmyg overfor opgaven, og indtil videre håndterer bagerdrengen sprøjteposen beundringværdigt overlegent.
Imens drømmer jeg om engang at bygge et profiteroles-tårn.
LikeLike
Åh ja. Det er sådan nogle tårne, de altid serverer til kongelige taffeler. Så flotte. Men de er nu slet ikke så svære at håndtere, de sprøjteposer 🙂
LikeLike
De ser superskønne ud – jeg er virkelig til fals for ‘minimad’ 🙂
LikeLike
Jeg elsker også sådan nogle små hapsere. Det bliver mere lækkert på den måde 🙂
LikeLike
Det kan godt være, Christie synes, det er noget værre pjat – duerne bliver i hvert fald stærkt irriterede, hvis jeg har lagt en smuk rhododendron-blomst i fuglebadet – den verfer de straks ud på græsplænen, inden de med møje og besvær kravler op og får vasket fødderne og dyppet næbbet.
Jeg vil foreslå, at du pynter en citronfromage – eller en æblekage – det tror jeg, Bondemanden vil værdsætte …
LikeLike
Det tror jeg, du har så inderligt ret i 🙂 Eller bager nogle marengs måske…
LikeLike
Jeg fik min første sprøjtepose i julegave i år. Ellers har jeg klaret mig med fryseposer. Men det er nu dejligt posen ikke revner… Glæder mig til at se, hvad du kan finde på at sprøjte ud.
Kh.
Anne-Marie
LikeLike
Jeg har også klaret mig med fryseposer – men du har ret – det ER dejligt med en sprøjtepose, der ikke går i stykker – og som kan lave faconer 🙂
LikeLike
Hej Karen. Og tillykke med din fine sprøjtepose 🙂 Og hvor er du kommet godt fra start med den i hænderne. Jeg venter spændt på næste projekt.
God dag og mange hilsner herfra.
LikeLike
Den er dejligt nem at bruge i forhold til fryseposerne – så godt nok en luksusting, men rar at have.
LikeLike
Uhm de ser lækre ud. Måske jeg ligefrem kan blive interesseret i madlavning ved at følge din blog, for det interesserer mig ikke ret meget.
Hilsen Rita
LikeLike
Man kan jo heller ikke være interesseret i alt – jeg ser mad som endnu en kreativ proces, og jeg filosoferer så godt, mens jeg hakker og snitter. Det er meditativt – ligesom lugning. Og så kommer der jo lækre resultater – for alle kan jo lide at spise 🙂
LikeLike