Knasende is under støvlerne

Det knaser lystigt under gummistøvlerne igen. Mudderet er blevet stift. Sne og bølger af rimtåge har pyntet op til vinterfest i bakkerne omkring Skivholme.

Solen kiggede op over horisonten ved 9 tiden i går. Ind mellem grenene i hegnet, hvor rimtågen stadig hang både i luften og på grenene.

Køerne lå i det frosne græs med rim på ryggen og tyggede drøv.

Jeg lærer aldrig at forstå dem – de har jo deres lune stald – men ude er åbenbart altid bedst. De er bedre isolerede end os, tror jeg. Noget med lidt mere pels på ryggen…

Christie smagte på sne. Det vokser hun vist aldrig fra.

Hækken havde fået glasur på bladene.

Og vores lille hulvej var indrammet af rimdækkede træer og buske.

Det tøede ikke i går, rimfrosten er der endnu, og der er kommet et ekstra lag på i nat. Det er vinter, når det er bedst. Ikke for koldt, ikke for glat, ikke stormende. Bare sprød, ren skønhed.

God torsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere. Vis alle indlæg af Karen Engell Dalsgaard