Efteraber, efteraber!

Lørdag formiddag. Bondemanden og hunden er på jagt. Jeg har tid til at sidde her lidt, mens dejen hæver, kigge ud ad vinduet og være filosofisk. Tænke over ting som inspiration og den slags – og til at lade tankerne gå på langfart….

Efteraber, efteraber! Koret lød højt ud over skolegården, og den stakkel, det gjaldt, rødmede og ledte efter et musehul at krybe i. Vi har sikkert allesammen prøvet det. Når man havde set, at andre havde succes med noget, selv ville prøve og blev mødt af det frygtede, hånlige råb.

Som voksne ved vi godt, at vi får inspiration fra mange forskellige kilder. Og vi ved også godt, at vi skal tilføje vores helt eget touch for ikke at være håbløst uoriginale. Det er nemlig også slemt at være uoriginal, når man er voksen. For meget original må man dog heller ikke være – det er sådan en, man kalder en oggenok. Det kan godt nok være lidt svært at være til.

Alligevel vover jeg pelsen og viser mit lille bogtræ.

Billede6

Sådan et så jeg første gang hos Margit Bruun i hendes smukke julehave. Jeg tænkte, at det kunne være sjovt at lave sådan et engang – og glemte det igen. På julemarkedet i Ridehuset i Aarhus, hvor jeg var i sidste uge, stod der masser af dem. Yndige små bogtræer. Der kom jeg i tanke om dem igen. Nu har jeg lavet et – det er ret let – og gratis næsten. Det tager bare lidt tid. Hvis du også har har fået lyst til at efterabe, gør det endelig. Jeg skal nok lade være med at råbe af dig.

Vejledning:
Lav en lang, lang række af bog på kobbertråd. (Sno tråden ind mellem bogens flige og drej en gang rundt – gør det samme efter 5 cm. tråd – og bliv ved, til den er lang nok.) Sno den lange guirlande omkring en pind, du har sat i en klump ler i en potte. Er din guirlande ikke lang nok til at give træet fylde, så lav en mere og fortsæt, hvor du slap. Brug et par stumper ekstra tråd til at få det til at hænge sammen, så det ikke glider ned ad pinden, og vend og drej lidt på bogene, så de kigger ud med deres fløjsbløde indre. Når det ser rigtigt ud, kan du skjule leret med lidt vindheks eller mos – og voila – et nyt bogtræ er født.

Billede7

For ikke at være 100 pct. efteraber – den sidder der jo endnu et sted – lavede jeg et til – denne gang med de små douglasgrankogler. De pynter nu på den gamle servante i stuen og giver læ til madonnaen, der er på vej hen til det oplyste hus. Efteraber eller ej – jeg er glad for mine små træer.

Billede8

Og jeg er glad for al den skønne inspiration, man kan få fra andre, der generøst deler ud af deres kunnen.

Jeg faldt over det her indlæg fra Moseplassen i Norge – et skønt indlæg med links til nogle af de bedste, nordiske blogs til inspiration, når det gælder haver, pynt og dekorationer. Pas på med at trykke på det – der er læsning til mange, mange timer. Du risikerer at få lykkelige øjne – og stadig at have nullermænd bag sofaen.

God lørdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

10 thoughts on “Efteraber, efteraber!”

  1. Kære Karen, alle er til inspiration for hinanden og dine træer er rigtig fine, så håneretten er så absolut ikke på min side ;-). Så skulle jeg selv hånes, da vi spiste marineret mørbrad med hvidløgskartofler i går og det smagte skønt, skulle jeg hilse at sige :-). Er rigtig glad for at vi kan lade os inspirere af hinanden ellers blev det så kedeligt :-), kh Margit

    Like

    1. Åh ja – ordet håneretten – det er også et fra barndommens land… børn er nu ikke så søde, som de ser ud 🙂 Dejligt, I kunne lide mørbraden – krydderblandingen er jo lidt utraditionel. Den samme blanding kan bruges til kylling – især til overlår – det bliver supergodt. Ja, det er skønt at både blive inspireret og kunne inspirere. Det bliver man da glad af 🙂 kh, Karen

      Like

  2. Hvor er de fine dine små juletræer. Det er dejligt at lade sig inspirere og prøve. Her i blogland er der heldigvis ingen der råber 🙂 Nullermænd bag sofaen er da fredet, her i december, hvor vi alle er gode ved hinanden 🙂
    Knus

    Like

    1. Pyha – godt, du gjorde mig opmærksom på fredningssæsonen – ellers var jeg måske kommet til at støvsuge en op ved en fejl, og det havde da været dårlig julestil 😉 Hvor er det altså dejligt, når det er december 🙂

      Like

  3. Pyt med nullermændene – som, apropos, hedder hybelkaniner på norsk 🙂
    Tusind tak for inspiration, hvem der så end skal have æren for dine små bog- og kogletræer, som jeg elskede ved første blik.
    Det er første gang, jeg er inde på din blog, men bestemt ikke sidste … det er et skønt sted at opholde sig en tid og dvæle ved dine dejlige billeder og dine gode tekster.

    Like

  4. De er fine, Karen! Jeg holder stille-weekend og håber bare at få vasket lidt tøj, gjort lidt rent, pakket et par gaver ind og sådan … så jeg får ikke lavet træer. Men så er det jo godt at jeg kan se dine 🙂

    Like

    1. Man kan bare heller ikke nå at føre alle de ideer,man ser, ud i livet – det er umuligt. Men det er også rart at have noget til gode. God vaske, pusle og nusle weekend – sådan nogle er ret hyggelige 🙂

      Like

  5. så nydelige trær du har laget! En herlig måte å bruke boknøtthamsene på, som jeg nok skal la meg inspirere av! (jeg har sett at Margit har noen innmari fine trær, men akkurat dette har jeg ikke sett bilder av hos henne, så dermed er det du som inspirerer).

    Og tusen takk for lenke til min blogg, det var hyggelig!

    Like

Der er lukket for kommentarer.