Hvid jul på bakken

Ude ligger der et tykt lag rimfrost over det hele. Det ser fint og vinterligt ud.

Billede5

Det er jo også ved at være fuldmåne, og ved fuldmåne bliver vejret som regel klart og tørt. Det bliver en smuk dag, ser det ud til.

Billede1

Inde på bordet i vores fjernsynshjørne har jeg lavet hvid jul på den store kurvebakke. Hos os er fjernsynet pakket diskret over i et hjørne, så det ikke bliver husalter – det er i øvrigt et fjernsyn fra 1995. Nærmest historisk er der nok nogen, der vil sige.

Billede10

Hvidt og sølv. Rimfrost og stjerneskær. Det hvide giver ro til øjnene, og det ser så fint og rent ud, at man bliver helt let indeni af at kigge på det.

Billede11

Det er et roligt hjørne – især når fjernsynet er slukket, hvad det jo for det meste er. Sådan et roligt hjørne kan man altid godt have brug for.

God torsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “Hvid jul på bakken”

  1. ser mest discovery ,Nat Geo ,og udsendelser som omhandler den fantastiske Natur på vores Klode samt diverse udsendelser om teknik og grandiose skabelser

    Like

  2. Smukt! Både ude og inde.
    Vi overvejer kraftigt at smide tv’et ud. Vi har før klaret os udmærket uden, og der hvor det står kunne vi i stedet have en ekstra sofa så der bliver bedre plads til gæster (som jo ofte er mere underholdende end fjernsynet ;-))

    Like

    1. Helt klart mere underholdende med gæster 🙂 Vi ser faktisk kun Barnaby, hvis vi er hjemme om lørdagen, Dicte – hvis vi husker det og julekalender – ligeledes, hvis vi husker det. Jeg forstår slet ikke, hvordan man kan sidde og slappe af og småsove igennem det ene ligegyldige program efter det andet. Det er da påtrængende med de fremmede mennesker, der synger og danser inde i ens stue, når man vil hygge sig 🙂

      Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: