December kan bare komme an nu

I morges fik jeg skrevet klummen til Magasinet Hebes julenummer. Og som man da kommer i stemning af at tænke på og skrive om julepynt, julemad og jule-alt-muligt.

De sidste uger har jeg samlet til huse af lys, engle, husløg (og ikke-husløg). Siden i sommer har jeg samlet bog og kogler.

Billede9

Jeg har samlet kønne frøstande, og jeg har tørret rosenknopper og pileurt.

Jeg er klar nu. Klar til at pynte. Kom bare an december, så jeg kan nyde dig i fulde drag, lave dekorationer inde og ude – og bage småkager. Købe gaver og høre julemusik. Og læse julehistorier. Jeg er klar.

Billede1

Måske venter jeg ikke helt til december med at begynde alligevel, selvom det egentlig var meningen. Principper er vel til for at brydes? Ellers var der vel ikke megen mening med dem?

God torsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

8 thoughts on “December kan bare komme an nu”

  1. Jeg synes faktisk, jeg har lidt svært ved at ‘nære mig’ med hensyn til julerier lige i øjeblikket. Måske skyldes det gråvejret, som trænger til lidt modspil i form af julehygge og julefarver?

    Like

    1. 🙂 Du er selvfølgelig i gang, for du skal jo sælge alt det lækre julepynt. Jeg er helt med på, at forretninger – gavebutikker, blomsterhandlere og alle dem med åben have er tidligt på den. De skal jo levere til alle os andre, så vi er klar til december. Men jeg kan så godt lide, at 1. søndag i advent er en slags skæringsdato for, hvornår juletiden starter hos os. Men nu skal der altså lyskæder op, for i morges tudede uglen kl. 7.30!

      Like

Der er lukket for kommentarer.