Sidste fredag morgen satte jeg dej over til flutes – de der flutes, jeg kalder ‘perfekte flutes’. Lidt af dejen brugte jeg til at lave en superlækker pizza. Det kan man godt lave af den dej, selvom den er meget våd. Man skal bare hælde lidt olie på hænderne, så kan man glatte dejen ud til en lækker, italiensk-tynd bund, der bliver lækkert sprød.
Dejen skal dækkes med en krydret tomatsovs med kapers og et lag af papirtynde kartoffelskiver, og i det øjeblik pizzaen kommer ud af ovnen, skal den drysses med parmesanflager, rucula og et drys groft salt. Til sidst dryppes olivenolie ud over hele herligheden, og fredagsnippemaden er reddet.
Her er opskrift på tomatsovs til én pizza:
1/2 hakket løg
2 fed hakket hvidløg
2 spsk kapers
1/2 dåse flåede tomater
1 nip salt
1 nip sukker
1 dryp æbleeddike
1 drys chili
Derudover skal du bruge olivenolie til dryp og stegning, en stor kartoffel, rucolablade og parmesanflager – lav dem med kartoffelskrælleren.
Steg løg og hvidløg klare i olivenolie. Tilsæt resten og lad det koge godt igennem og smag til. Sådan – ikke raketvidenskab, men hvem orker raketvidenskab en fredag aften?
Bred dejen ud, smør sovsen tyndt ud over dejen, læg papirtynde skiver af kartoffel ovenpå og bag pizzaen på varmluft og 225 grader i et kvarters tid til tyve minutter – til den er gennembagt og sprød.
Drys med parmesanflager og rucola med det samme, når pizzaen kommer ud af ovnen – mens den er brændende varm. Drys med lidt groft salt og dryp generøst med olivenolie – og spis så med glæde og en god skarp kniv. De lækre og knasende skorper kan man godt dele med sin hund, skulle jeg hilse og sige.
God fredag.
I gamle dage måtte man begynde helt forfra, hvis man ændrede i teksten; i dag sidder man bare og sletter lidt og skriver noget andet – og somme tider kommer der rod i sproget, fordi man ikke var helt vågen – men “i går bagte han smarte vol-au-vents” …
LikeLike
Forstod godt, hvad du mente 🙂 Jeg kigger ind til ham. God weekend!
LikeLike
Mon chef John på foodwishes.blogspot.dk kender din vane med nippe-,hygge- og småtteri-mad? Kig lige ind til ham; i går bagte smarte han vol-au-vents. De må lige være noget for dig og alle vi andre. Den hurtige måde at stable noget på benene – eller måske på tallerkenen 🙂
God weekend til jer begge
LikeLike
Hej Karen. Hvor ser det lækkert ud – man bliver helt lækkersulten, selv tidligt på formiddagen 🙂 Det med kapers i tomatsovsen har jeg ikke prøvet – det skal prøves.
God weekend.
Jette
LikeLike
Det er noget de gør meget i på Sicilien – det er der, jeg har ideen fra 🙂 God weekend til dig også 🙂
LikeLike
Mojni det jydske
Jeg skal hilse og sige:alt kan deles med sin Hund bare det knaser.lyttebøfferne farer i vejret lige så snart den der knaselyd lyder.. ristet Brød Kartoffelchips en sprød Kiks,ja så er opmærksomheden vækket knaser det kan det spises tror de.men når den gamle opdager at det er Riskiks så ligner hun en der har fået tæv med en våd Søndags Berlinger.har ikke prøvet med Danmarks smukkeste Juniortæve endnu
god Fredagsdag
og god Weekend
LikeLike
Jeg ville også ligne en, der havde fået tæv med en våd søndagsberlinger, hvis du gav mig riskiks… Også god weekend til jer 🙂
LikeLike
Mange Tak Karen og Riskiks er ikke så slemme især dem med smag som deofte haveri ghetto,og så er jo dem med slikkelade på 😀
LikeLike