Britt-Marie var her

Fredrik Backman – ham, der skrev ‘En mand, der hedder Ove’ –  har gjort det igen. En ny, dejlig og livsbekræftende historie. En historie, der rammer lige i hjertet, i lattermusklerne og i smilerynkerne: Britt-Marie var her.

Billede2

Nogle vil nok kalde Britt-Marie et neurotisk rivejern med rengøringsvanvid. Britt-Marie synes nu selv, hun er meget hensynsfuld, som når hun for eksempel hensynsfuldt fortæller pigen på arbejdsformidlingen, at det da er ret modigt af hende at have så kort hår med den pande…

Men Britt-Marie har bare brug for, at der er orden i tingene. Hun gør rent for at skaffe en form for system i tilværelsen, noget at holde sig til. Og har hun set folks bestikskuffer, ved hun præcis, hvad de for en slags mennesker.

Selvfølgelig ligger der en historie bag det hele. En historie, der langsomt dukker op i løbet af bogen.

Historien starter, da Britt-Marie som 63-årig er rejst fra sin mand efter 40 års ægteskab. Han er ellers vældigt succesrig og laver ‘forretninger med tyskerne’. Han har mange aftenmøder med de tyskere, møder, hvor han lader sin vielsesring blive hjemme.

Via arbejdsformidlingen ender Britt-Marie i det absolutte Udkantssverige, i byen Borg, hvor stort set alt er lukket på grund af finanskrisen – undtagen lige fritidshjemmet, som kommunen har glemt at lukke, og et pizzeria m.m.m., der er byens hjerte. Men der er liv i Borg – et liv Britt-Marie mere eller mindre frivilligt bliver en del af. Hverken Borg eller Britt-Marie bliver nogensinde de samme igen.

Det er en historie om en kvinde, der har ventet hele sit liv på at begynde at leve. Om rotter, der spiser snickers. Om fodbold, om tolerance, om kærlighed. Og om stenslag.

Jeg er helt ked af, at jeg har læst den. For ellers ville jeg have den til gode endnu.

Billede3

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.