Bark og mos dekorationer – yes, we can!

De der smukke dekorationer med bark og mos – dem fra Tyskland? Dem, der stod højt på min to-do liste?

Billede6

Jeg sagde, jeg ville prøve med at binde et par kranse først, og det gjorde jeg i går – nu, hvor jeg havde fået en hel time med fri leg forærende. Det gik rigtig godt, og det var slet ikke så svært.

Mos er der under træerne på skrænten, og bark kan findes i brændestakken, så det hele stod klar til brug i løbet af få minutter. Jeg stod ude i drivhuset med det, for det drysser altså en del.

Billede2

Først bandt jeg mos hele vejen omkring kransene. Jeg begyndte med at bruge myrtetråd, fordi det på billedet så ud til at være en ganske tynd tråd, der var brugt. Men det blev hurtigt noget rod. Myrtetråd er irriterende glat – den drøner af spolen i knudrede metermål og gør det hele mere indviklet – i bogstaveligste forstand. Så jeg fik hurtigt fundet min trofaste rulle med vindseltråd frem i stedet for. Og så kørte det. Først mos. Barkstykket blev brækket i mindre stykker, og de blev bundet på kransene bagefter.

Der blev både en til Våbenhuset – vores lille knastagtige baggang –

Billede1

og en til fordøren.

Billede3

Nu kan de hænge der i hele november, og når vi kommer ind i december, vil jeg binde lidt ‘julet’ oveni. For sådan en krans kan holde længe derude.

Næste skridt er at prøve at forme en åben bold af hønsetråd og binde mos og bark på den ligesom på billedet. Vi har kyllingetråd i skuret, så det bliver det, jeg vil bruge. Næste gang jeg har lidt tid til fri leg.

God mandag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

10 thoughts on “Bark og mos dekorationer – yes, we can!”

  1. Hej Karen, hvor er de flotte :-), lige et lille tip, håber ikke at du tager det ilde op, men jeg siger det fordi jeg kan se at du kan. Tippet er, sæt ikke barkstykkerne på for systematisk, sæt dem på kryds og tværs og lad være med at tænke mens du gør det, når du er færdig så ret evt hvis det bliver nødvendigt, dermed udnytter du dine kreative evner bedre, prøv at kigge på kuglen fra Tyskland, så tror jeg du ved hvad jeg mener, det vil gøre dine i forvejen smukke kranse mere levende :-), kh og knus Margit

    Like

    1. Tak, Karen. Det tror jeg, jeg gør. Kyllingetråd formet omkring en rund potteskjuler, jeg har, op med potten, runde toppen og så mos på. Med mosset bliver den lidt mere sej, og kan formes færdig, før der skal bark på. Det er i hvert fald sådan, jeg vil prøve at gøre 🙂

      Like

Der er lukket for kommentarer.