Jeg siger det med det samme. Det er ikke noget, jeg har lavet. Endnu. Det står på ‘to-do’ listen.
Det var noget, jeg så hos en blomsterhandler i Nördlingen – ja, det hedder byen altså. Jeg troede helt bestemt, det måtte være områdets IT-kraftcenter, når byen ligefrem var opkaldt efter nørder.
Det var det så ikke…. og det kunne jeg nok have gættet, når byens valgsprog var: ‘De skønneste hjørner er runde’. Men blomsterhandleren – blomsterhandleren var et kreativt kraftcenter.
Der var både bolde og kranse omviklet med mos og pyntet med barkstykker. Og de var noget så kønne. Hvordan boldene er lavet, har jeg ikke regnet ud endnu. Bundet over en skal formet over en bold? Over en ballon? Måske du ved det, og så vil jeg meget gerne høre det.
Her er et nærbillede.
Der var så mange mennesker i butikken, at jeg ikke ville gå ind og spørge. De kunne nok også blive fornærmede over, at jeg ikke bare købte en. De var dyre, og det var vel rimeligt nok. De lå bare udenfor mit feriebudget.
Men man kan jo altid starte med en krans.
God tirsdag.
Hej Karen
Jeg har tidligere lavet noget lignende, og vi byggede kuglerne op omkring sammenkrøllet avispapirs, som blev gjort lidt vådt inden vi bandt mos på. Det virkede utrolig godt og det varede længe før kuglerne tørrede ud.
LikeLike
Det lyder som en god ide til kugler, der ikke skal være hule. Det taler også til min indre skotte, når det ikke er noget, der skal købes 🙂
LikeLike
SPÆNDENDE….Man kunne ikke “pakke” en plastic urtepotte ind i mos og så bygge på..
.Hilsen Joan M
LikeLike
Det kunne man også. I det hele taget er der uanede muligheder, når man først får begyndt 🙂
LikeLike
Meget dekorative – og anderledes – har aldrig set det før, men det giver da inspiration, til at prøve sig frem 🙂
LikeLike
Hej Karen, det med hønsetråd lyder som en god ide, så ville jeg komme frisk mos udenom med vindselstråd eller en anden tråd som du kan lide, derefter bark efter samme princip, det er også det billigste, jeg ville ikke bruge limpistol, det er ikke nødvendigt. Hvis du har pil, kan du lave en kugle med hul i og gøre det samme, god fornøjelse :-). Jeg forventer at se dem bagefter, måske skulle jeg også selv prøve :-), kh Margit
LikeLike
Som jeg kan se på kuglerne, er barken også bundet på. Lim er der ikke noget af. Jeg vil prøve i weekenden 🙂 og jeg skal nok vise frem – hvis de bliver gode. Og hvorfor skulle de ikke blive det?
LikeLike
Nemlig 🙂
LikeLike
kommer an på om kuglen er massiv eller hul er den hul så er det lavet over en ballon,som de gamle papmachë sparegrise som vi lavede i 70erne i de børnehaver jeg arbejdede i.er de massive så er det nok som Pia nævner det,bygget op over Oasis,så er det bare med at lade kreativiteten råde
Go´Tirsdagsdag
LikeLike
De er hule, så man kan sætte en plante i dem. Jeg har også fået et forslag om at forme kuglerne i hønsetråd – det tror jeg er en god ide.
LikeLike
fed ide med at lave dem iHønsetrådsnet
LikeLike
Det er smukke ting, du har fundet.
Jeg ville forsøge med en kugle tør-oasis (den brune), hvor du nåler tørt mos på (med “hårnåle”). Herefter kan der limes barkstykker på ved hjælp af en limpistol – men det kræver, at mosset er tørt.
Det ser lidt ud, som om materialerne er bundet på på de tyske yndigheder – måske ved hjælp af en tynd fiskesnøre (?).
Hvis du ikke lige har en kugle tør-oasis, kan du sagtens lave en selv af den grønne oasis – men bark/mos dekorationerne kunne jo også være 4-kantede ?
LikeLike
Hej Pia,
Kuglerne var hule, så man kunne sætte en plante i. Jeg har fået et forslag om at forme kuglen i hønsetråd – det vil jeg prøve. Men med oasis kan man lave fine kugler, der kan ligge til pynt udenfor. Også en god ide. Jeg tror, det er myrtetråd, de er bundet med – en brunlig en.
vh/Karen
LikeLike