Så rigt er årets sidste flor…

Så rigt er årets sidste flor,
Oktobers offergave.

Her på kanten til oktober blomstrer georginerne, så det er en fryd, og jeg plukker og plukker. Georginer er så gode til de overdådige blomsterdekorationer, jeg elsker.

Billede4

Georginer, sankthansurt og køberoser – ja, jeg faldt altså for en buket med 10 for en tier, selvom jeg egentlig er imod at købe den slags roser. De kommer som regel fra Afrika, og så mange kilometer med fly bare for, at jeg kan få roser på bordet? Det, synes jeg, er lidt umoralsk sådan rent miljømæssigt. Og dyrkningsmetoderne er heller ikke helt så…., men de var så kønne, med deres rosa og grønne farver – de passede perfekt til sankthansurten. Øjet vandt 1-0 over hjernen.

Centrum i dekorationen er en Stolze von Berlin. En georgine fra Claus Dalby sortimentet.

Billede5

Der er en kugleformet georgine mere i dekorationen, og den er en overraskelse. I juli købte jeg 10 georgineknolde på restudsalg for en krone stykket, og havde slet ikke regnet med blomster i dem i år. Kun større knolde til næste år. Det er der bare kommet alligevel – i nogle af planterne.

Sådan nogle her:

Billede7

Så heldig kan man være.

Dekorationen skal gerne holde i morgen med. Der er det Bondemandens fødselsdag – en halvrund en af slagsen, og jeg må hellere komme ud og finde æbler til mos, inden jeg kører på arbejde. I morgen skal han nemlig have sit fødselsdagsønske opfyldt: gammeldags æblekage – komplet med rasp, flødeskum og gele. Med flag i. Ingen lys – tænk på brandfaren.

God mandag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

11 kommentarer til “Så rigt er årets sidste flor…”

  1. Ja, hvor får vi det dog fra?! Jeg “hørte” lige sangen “Du har min sympati, men du har ikke noget at ha’ den i.” Den var lige til at omskrive til noget, der passede på en prik 🙂

    Like

  2. Karen, usædvanlig smuk buket – og usædvanlig godt læserbrev. Indignation er et godt drivmiddel, når den anvendes sammen med intelligens og stor formuleringsevne. Som en kvinde sagde til mig engang, “Den, der har evnen, har også pligten!” Somme tider var det nemmere ikke at udøve den pligt; men vi skal huske på, at vi også skal kunne holde og selv ud bagefter – hvis vi havde taget den nemme udvej. Du har min fulde respekt – og du har meget at ha’ den i.
    De varmeste hilsner

    Like

  3. Smukt! Hos os lever vi en nogen grad økologisk. Vi er småfanatiske når det kommer til dyrevelfærd og køber kun kød og æg og den slags fra fritgående dyr. Men det er virkelig svært at være konsekvent! Og nok også ok at synde lidt i forhold til egne principper engang imellem (bare man ikke spiser buræg og -kyllinger, altså!)

    Like

    1. Ret enig, Nana. Vi er i det store hele mere småfanatiske med dyrevelfærd end med økologi. Vi har jo selv kødkvæg, får klappegris fra naboen og kælelam fra en anden nabo. Æggene leverer Helenes Hovne Høns, og rigtig mange af vores grøntsager dyrker vi selv. Og så har vi solceller til strøm, pillefyr til varme, egen brønd og eget nedsivningsanlæg. Så jo – der er vist plads til en lille synd i ny og næ 🙂

      Like

  4. du er tilgivet med hensyn til Roserne,engng i mellem må man sluge en Kamel.Min Schwiegermama køber en Kulling fra Løgismose der er opvokset i Franrig og føjtet her til,så er økologien gået fløjten,men hun synes at det smager sååååååååå vidunderligså vi så må tage det med i købet at der er udledt en masse CO2 af Fløjtemaskinen
    Go Morrgen til alle på Gaarden og en god start i den nye uge

    Like

Der er lukket for kommentarer.