I anden halvdel af september ser man årstiderne strides. Sommer kæmper tappert for at holde ved, men Efterår sniger sig alligevel lige så stille ind på Sommer, der er ved at være lidt træt.
Det bliver mørkere og mørkere om aftenen. Stjernerne kommer frem igen. Duggen ligger i lange striber på bilruderne om morgenen.
Æblerne modnes – der dufter af Philippa æbler i vores baggang – og i frugthaven.
Skoven er så småt begyndt at skifte farve.
Og på græsplænen drysser der blade ned fra de store træer. Det er svært at finde det rigtige tidspunkt at slå græs, for græsset er vådt langt hen på eftermiddagen, og duggen falder tidligt. Fordampning er der ikke meget af i september.
En selvsået tallerkensmækker har viklet sig ind i rosenhækken, hvor fuglene holder hybenfest.
Høstanemonerne nikker for enden af de lange stilke.
Georginerne gløder,
og roserne blomstrer ufortrødent videre.
Sådan er anden halvdel af september og for den sags skyld også første halvdel af oktober: en smuk brydningstid, der rummer både sommer og efterår.
God torsdag.
Åh, Filippa, dronning over alle æbler. Må du nyde hver eneste bid, og hvis du laver noget mad med æbler. Det er simpelhen den skønneste smag. Tak for endnu et dejligt livsbekræftende indlæg.
LikeLike
De både dufter og smager, så englene synger 🙂
LikeLike