Brydningstid

I anden halvdel af september ser man årstiderne strides. Sommer kæmper tappert for at holde ved, men Efterår sniger sig alligevel lige så stille ind på Sommer, der er ved at være lidt træt.

Det bliver mørkere og mørkere om aftenen. Stjernerne kommer frem igen. Duggen ligger i lange striber på bilruderne om morgenen.

Billede3

Æblerne modnes – der dufter af Philippa æbler i vores baggang – og i frugthaven.

Billede9

Skoven er så småt begyndt at skifte farve.

Billede2

Og på græsplænen drysser der blade ned fra de store træer. Det er svært at finde det rigtige tidspunkt at slå græs, for græsset er vådt langt hen på eftermiddagen, og duggen falder tidligt. Fordampning er der ikke meget af i september.

Billede6

En selvsået tallerkensmækker har viklet sig ind i rosenhækken, hvor fuglene holder hybenfest.

Billede7

Høstanemonerne nikker for enden af de lange stilke.

Billede4

Georginerne gløder,

Billede5

og roserne blomstrer ufortrødent videre.

Billede1

Sådan er anden halvdel af september og for den sags skyld også første halvdel af oktober:  en smuk brydningstid, der rummer både sommer og efterår.

Billede8

God torsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

2 thoughts on “Brydningstid”

  1. Åh, Filippa, dronning over alle æbler. Må du nyde hver eneste bid, og hvis du laver noget mad med æbler. Det er simpelhen den skønneste smag. Tak for endnu et dejligt livsbekræftende indlæg.

    Like

Der er lukket for kommentarer.