Modne tomater i drivhuset

Når tomatplanterne i drivhuset er fyldt med modne tomater,

Billede1

er det lige før, drivhussæsonen lakker mod enden. Planterne er trætte, de får gule blade, og de kollapser om sig selv. Festen er ved at være slut for deres vedkommende.

Billede2

Også agurkerne ser miserable ud, og der kommer ikke længere så mange agurker på planterne.

Så er det tid til at rydde op og rydde ud. I eftermiddag skal tomaterne plukkes, og tomatplanterne ud. Det samme gælder agurkerne.

For der er stadig liv i chilierne. De står med masser af frugt. Både modne, umodne, helt ny og små hvide chili blomster. Og de bliver ved, til frosten kommer. De skal have mere lys og luft omkring sig.

Billede4

Rosenslyngeren og de andre blomster i drivhuset har det også fint. De er vokset vildt, så de kan også få mere plads.

Billede3

Der skal altså ryddes ud og flyttes om, så drivhuset igen bliver min hyggelige, lille oase. Et par potter med lyng og nogle pyntegræskar bliver der nok også plads til. Og et par lanterner til nu, hvor det igen bliver mørkt om aftenen. Det ser så hyggeligt ud med lys i drivhuset, når det begynder at blive mørkt, og lidt levende lys holder luften i bevægelse og forhindrer de første, lette omgange nattefrost  i at slå sig ned på planterne.

Når det er gjort, er det hele klar til den sidste slutspurt, før vi går i vinterhi  – men lad det nu bare vente et par måneder endnu.

God torsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

2 thoughts on “Modne tomater i drivhuset”

  1. Det er dejligt at få ryddet lidt op og ud, så der bliver mere lys og luft. Igen at få en hyggekrog i drivhuset, bliver da dejligt Karen, så kan i sidde der i pauserne og nyde jeres the og kaffe. God dag. K.H. Anette

    Like

Der er lukket for kommentarer.