Nippemad: Muslinger i ovn med hvidløgssmør

Muslinger er ligesom nødder. Og rejer. Man kan få dem med skal og uden. De bedste er nok dem med skal – især når de er friske. Men de andre smager også godt. Dem, jeg havde i fryseren, var uden skal, og det var helt oplagt at lave den gammeldags, franske version med hvidløgssmør og flutes til nippemad.

Billede3

Det er nemt og lækkert. Fordel de optøede muslinger i portionsskåle. Rør hvidløgssmørret sammen af smør, presset hvidløg efter smag og lidt finthakket løg og måske lidt persille. Fordel småklatter af hvidløgssmørret over muslingerne.

Sæt skålene i ovnen på 200 grader i 10 minutter. Et voila, som de siger dernede

alloallo

– klar til servering i Renés Cafe. Server med flutes og dyp bare brødet i skålen – ‘sovsen’ smager nemlig rigtig godt.

God fredag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.