Husalter?

Normalt siger gadgets mig ikke så meget. Jeg tror, jeg var den sidste i Europa, der fik en smartphone. Men der er en dims, jeg længe har sukket efter. En tablet. Sådan en lille fix en. Handy, men alligevel stor nok til, at man kan se hvad der sker på skærmen.

Nu er mit ønske gået i opfyldelse.. Jeg har fået den fineste Lenovo Yoga tablet, der kan stå op, ligge ned, vendes og drejes og bruges i alle vinkler.  Jeg kan gå på nettet med den, læse bøger og magasiner – og jeg kan endda se fjernsyn på den, hvis jeg skulle få lyst til det. Jeg er noget så glad for den – det er lige før, det er sådan en ‘holdt så meget af den, sov med den om natten’ ting. Men også kun lige før.

Når jeg skal oplade den, sætter jeg den på det lille bord i køkkenet lige ved siden af stikkontakten. Der står også lidt pynteting på det lille bord. En buket lysende grene til at oplyse det mørke hjørne, en gammel kaffedåse af messing og min madonna. Min køkkenmadonna. Og så var det, jeg kom til at se – rigtigt at se – hvor jeg havde stillet mit lille, nye vidunder.

Billede4

Var der nogen, der sagde husalter?

Nå – men – når man kan grine af sig selv, har man altid noget at more sig over, ikke?

God torsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

9 thoughts on “Husalter?”

  1. Nej du er ikke ene om at være den sidste… Børnene plejer at drille mig med, at jeg er fra madam blå’s tid !! Jeg har endnu ikke en tablet eller Ipad, men kan godt høre på dem der har, at de er glade for den….
    Men flor husalter…..

    Like

  2. Den aller-allersidste, der får en smartphone, bliver mig!
    I 80’erne var der mange i USA, der svedte for oprullede vinduer i bilerne, fordi det skulle se ud som om, de også havde air conditioning, og der var dem, der kørte rundt og “talte” i en phoney, fordi de ville give indtryk af, at de også havde biltelefon. Det kan være mere behageligt, når man ikke er bange for at være lidt sent ude!

    Like

    1. God ide, Anette. Man bliver virkelig glad for den. Jeg valgte den model, jeg har, fordi den kan stå op – og har fuld HD skærm. Det er praktisk, at den kan stå, når man bruger den i køkkenet med opskrifter. Vender man dem om, kan den være skrå, så man lettere kan skrive på den, og så kan man bruge den i højformat, når man læser tekst – og blogs.. En super dims, faktisk 🙂

      Like

  3. Mojn ind dat Jydske.Nope den sidste Europøer som fik en Smart Hallofon er du ikke,jeg fik min for fire Uger siden,og en Tablet er jeg ikke i besiddelse af endnu.,Jeg er nemlig det man kalder for en Electronikmongol.det siger mig ikke alverden.Electroniknørden er Fruen her i Huset.
    Go Torsdagsdag til alle i og omkring Skivholme

    Like

Der er lukket for kommentarer.