Eftersommerkranse

Når først man får begyndt på det der kransebinderi, er det næsten ikke til at stoppe igen. For de bliver så kønne, og det er nemt og sjovt at lave dem. Kurven og saksen er altid med på hundeturene, og man finder næsten altid noget, der kan bruges i hegnet rundt om markerne, hvor vi går.

Billede8

Nødder, agern, hyben, bær fra hvidtjørn og nogle kønne frøstande – når de bliver delt i småbundter og bundet på en halmkrans med vindseltråd (husk – altid stilkene i samme retning), kommer de rigtigt til deres ret. De gløder af sensommer.

Det er bedst at lade sådan en krans hænge ude. Inde tørrer den alt for hurtigt og bliver kedelig, men ude, hvor luftfugtigheden er højere (meget høj for tiden…) kan den holde længe.

Billede9

Og den pynter på hoveddøren. Ved siden af døren står min helårs ‘velkommenhane’ i sin potte sammen et par pyntegræskar og et par planter. Pyntegræskarrene er faktisk ikke helt modne endnu. Deres stilke er stadig grønne. Men der er vel grænser for, hvor længe man kan vente?

Indgangspartiet kommer til at se hyggeligt og venligtsindet ud, når der sådan er lidt pynt omkring det. Og hyggeligt skal det jo også se ud – hele året. B&B gæsterne går som regel til hoveddøren, når de ankommer første gang, og de skal føle sig velkomne med det samme.

Billede10

Men hvad med hortensiakransen? Den er da ikke bare røget ud, vel? Nej da – den hænger nu udenpå ‘våbenhuset’. Det lille vindfang ved bagdøren. Bagdøren skal også være hyggelig, for den bliver nemlig brugt endnu mere end hoveddøren. Vi er jo på landet.

Billede7

God søndag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

10 kommentarer til “Eftersommerkranse”

  1. Det er altid så hyggeligt at føle sig velkommen, når man besøger nogen og du har gjort det rigtig fint til dine gæster, dejligt ser det ud :-).
    Det med blomstergården viste jeg ikke, det vil jeg overveje, det kunne være sjovt at se mange forskellige geoginer og evt lade sig friste :-). Måske ses vi 🙂

    Like

    1. Tak, Margit – det er stor ros fra en så dygtig som dig 🙂 Fristelser er der sikkert nok af hos Blomstergården, og det kunne være sjovt, hvis vi render på hinanden der – ellers bliver det bestemt en anden gang, for jeg vil gerne se din have på et tidspunkt!

      Like

  2. men uanset om vi ønsker det eller ej så så er der mindre en12o dage til før det sner igen,lad os få det bedste ud af tiden op til det

    Like

  3. Sikke en hyggelig velkomst…. Ja det er rigtig tid for efterårskranse…. Synes sommer sluttede så brat… så vi er ikke helt klar til efterår…. !! Men hva’ vi kan jo hverken gøre fra eller til, så vi kan lige så godt binde lidt kranse,…. Smuk…

    Like

    1. Vi er slet ikke klar til efterår endnu – det vejr er ret uopdragent 😉 Jeg håber stadig på eftersommer i resten af august – og gerne hele september med. Imens kan vi binde kranse og pynte med græskar 🙂

      Like

  4. Mojn!vi mangler lige et par uger før de røde bær er modne. selvom det hele er foran så er vi på Djævleøen alligevel lidt Bagetter men så har vi da også noget at glæde os til
    Go` Restsøndagsdag tilFolk og Fæ i og omkring Skivholme

    Like

Der er lukket for kommentarer.