En blomst på døren

Hortensiaerne er blevet trætte. De er begyndt at miste farven, og blomsterbladene er blevet læderagtige.

Billede4

Det er lige præcis nu, man kan plukke dem til tørring til juledekorationer

Billede3

– eller til at binde gode, holdbare kranse til dekoration i sensommerhaven. Jeg har bundet en krans til hoveddøren.

Billede5

Og det kan du også gøre, selvom du måske ikke er så vant til at binde kranse. Det er nemlig ikke spor svært. Pluk de store blomsterhoveder i mindre stykker – mindre, ikke små – bind dem på en halmkrans med vindseltråd – sørg for at stilkene vender samme vej – og fyld så op hele vejen rundt. Uregerlige strittere kan man lige tøjle med en omdrejning mere med vindseltråden. Så let er det, og så der er vel ingen grund til at gå ud og ligefrem købe en krans til døren, vel? (Her taler Mrs. McNaehrig – min indre skotte.)

God torsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.