Peruvian Purple – drivhusets hotte prinsesse

Det er nu så hyggeligt med et drivhus. Det strækker havesæsonen i begge ender, og det er en frodig oase, hvor vinden ikke når ind, og hvor regnen ikke vælter noget. Hvis der er nogen, der vælter noget, er det nok mig selv, for der er ikke meget plads at gerere sig på.

Billede7

Drivhuset er ikke det største, man kan få. Det er heller ikke det mindste, men det er i den lille ende. Og det er fyldt til bristepunktet.

Billede1

Der er masser af chili, masser af agurker og masser af tomater. Og så en hel masse blomster. Flere, end der egentlig er plads til. Men det går lige, når man kun vender sig forsigtigt og passer på, hvor man træder.

Den kønneste chili er den lille Peruvian Purple.

Billede3

En rigtig lille prinsesse. Lilla stængler. Lilla blomster

Billede4

og lilla frugt.

Billede5

Den står så fint til rosenslyngeren. Og til de små hvide stjerneblomster, jeg ikke ved, hvad hedder.

Billede8

Mine Peruvian Purple er sået den første weekend i februar, men er ret små sammenlignet med de andre, der blev sået samme weekend. Selve chilien er middelstærk, og det er egentlig ikke så meget for frugten, jeg dyrker den. Det er, fordi den er så køn. I drivhuset skal der nemlig være kønt og hyggeligt både inde og ude. Og det synes jeg, der er. Lidt rodet og lidt tøset i indretningen – men med herrestærke chilier.

Billede10

God mandag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.