Hvidløgsmarinade til grillet oksekød

Så skete det. Det måtte jo ske. Det er en naturlov. Det sker for dem allesammen på et tidspunkt. At det først skete helt inde i juni, var egentlig overraskende. Men nu skete det: Grillkongen inden i Bondemanden slap ud og krævede godt brændt oksekød.

Billede6

Og hvidløg. Tykstegsbøffer af egen avl, marineret i en hvidløgsmarinade af

1/2 dl olivenolie
4 fed presset hvidløg
1 håndfuld finthakkede, blandede krydderurter: rosmarin, persille og purløg

Billede1

Skyl og hak krydderurterne fint. Pil og pres hvidløget og bland det hele med olien. Læg kødet i en plasticpose. Hæld marinaden over og slå knude på posen. Lad kødet marinere i den tid, der er til rådighed – helst mindst nogle timer og gerne natten over og steg det på grillen i først 2-3 minutter på hver side med låget på (afhængigt af tykkelsen) og derefter lige over kullene uden låg i 30 sekunder på hver side.

Som tilbehør lavede vi en salat af en rest kogte nye kartofler og hakkede rødløg i en mild olie/eddike dressing og en grøn salat af salatblade fra tagrenden i drivhuset og basilikumblade.

Billede8

Mild olie/eddikedressing:

2 spsk æbleeddike
2 spsk olivenolie
1 lille fed presset hvidløg
1 tsk flydende honning
1 nip salt og godt med friskkværnet peber

Rør dressingen godt sammen og hæld den over kartoflerne og det hakkede rødløg. Bland med den grønne salat på tallerkenen. De to salater kan blandes i skålen, men nye salatblade er så sarte, at de let klapper sammen og bliver kedelige, hvis de kommer til at ligge for længe i dressingen.

Billede7

Et festmåltid på den sidste dag i den lange og skønne pinseferie.

God mandag – nåh nej – God tirsdag er det jo – men det føles som mandag.

 

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

12 thoughts on “Hvidløgsmarinade til grillet oksekød”

  1. Hansi, du skulle bo i USA – de meget store bøffers hjemland.
    Sikke en fin tagrende du har, Karen. I en af mine er der god underholdning flere gange om dagen og aftenen med. Det sødeste skovspurvepar skiftes til at danse ballet langs kanten ud mod gården. Jeg var nervøs for, at hele familien skulle drukne forleden – de bor under en tagsten ned til renden.

    Like

    1. Vi har også fuglereder under taget på de gamle bygninger. Der er et sted, hvor der er et to cm bredt hul ind, og der har der de sidste år boet blåmejser. Min tagrende i drivhuset er mit sneglesikrede salatbed 🙂

      Like

  2. MUMS ! Godt jeg lige havde spist morgenmad 😉
    Er nemlig så heldig at have en ekstra fridag 🙂

    Like

  3. Dejlig menu. Og en lækker marinade – den med rosmarin og hvidløg oa. Den skal klart prøves. Og så er der jo nogen der kan holde lidt fri på en tirsdag – efter pinse og arbejde 🙂
    God dag til dig.
    Mange hilsner
    Jette

    Like

  4. Tak i lige måde. Her har Landmanden ingen grillkonge gemt i sig, så vi skal skubbe lidt og så sker det indimellem, at vi alligevel får grillet 🙂 Tak for de gode marinader, dem vil jeg fluks bruge på resterne af kartoflerne.

    Like

      1. vi har ikke grillet endnu her i det sydsjællandske.den rette stemning og de rette ingredienser har bare ikke været til stede endnu,men det skal ok komme der skal også anskaffes ny grill stormen d.28 oktober havde kastet vores rund i haven så der er sket uoprettelig skade.

        Like

  5. Mojn Mojn.Mumsfilibaba det låter väldig bra,og så håber vi at Bøfferne havde den rette størrrelse,for alt under 3oo gram er jo pålæg 😎

    Like

Der er lukket for kommentarer.