Så er bladet vendt – ikke et blad i en bog (det kommer senere – ude i solen med en kølig drik – er i gang med Inferno af Dan Brown – perfekt solskinslæsning), men rabarberbladene. Vi vovede pelsen, vendte bladene og pillede det grønne af. Og jo – de blev flotte!
Ikke perfekte – kanten kunne godt have været lidt mere rabarberbladsformet, og lige omkring stilkenden kunne de også have været en anelse mere prof. Men, men, men – som Bondemanden altid siger: ‘Det er jo ikke nogen altertavle’. Og vind og vejr skal nok give det patina, så det ser ud som om, det har ligget i haven i 50 år og bare skal være sådan.
Jeg er da i hvert fald glad for mit rabarberblad. De små blade ved siden af er støbt over ahorn. Der er mange, mange blade i haven, der kan prøves endnu. Hosta står for tur. Hvis du er blevet fristet til at prøve, står der her, hvordan man gør.
Størrelsen? Det er 53 cm på det bredeste sted – og ret tungt.
God torsdag aften.
Ja, de er sandelig flotte. Til lykke med et godt resultat.
LikeLike
Tak 🙂 Jeg håber, de næste bliver lidt mere bladformede. Men ribberne er jeg rigtig godt tilfreds med.
LikeLike
De er da blevet rigtig fine !
LikeLike
Tak, Sanne – for et førstegangsforsøg ok – men næste skal være mere fligede i bladene.
LikeLike
Karen Evigglad gik tur med et rabarberblad – og det kan jeg godt forstå, ikke mindst det store – det er meget flot!
LikeLike