Gamle viskestykker

Når man siger gamle viskestykker, er der vist ingen, hvis puls stiger voldsomt.

Men al den snak om arvestykker i forbindelse med optagelserne til ‘Mit Kæreste Eje’ fik mig til at huske noget og stå på hovedet i kurvekufferten med stoffer og tekstiler – for et eller andet sted dernede lå de.

Billede1

De gamle viskestykker af linned med broderet monogram, som Moster Anna – min mormors søster – broderede, da hun samlede udstyr. Det har nok været engang i 1920erne. Hun var i hvert fald ikke gift endnu, for monogrammet er AG – Anna Gyldenløve. Det hed hun, indtil hun blev gift.

Billede3

Det var en anden tid, da man samlede udstyr i stedet for at gå i IKEA. Det var en bedre kvalitet viskestykker, for de er hele endnu – de fleste af dem – næsten. Og det er et minde om et menneske, som man nu, hvor man selv er voksen, tænker, at man egentlig slet ikke kendte. Hvilke tanker tænkte hun, da hun sad der aften efter aften og broderede fladsting, der er lige smukke på retten og vrangen? Kedede hun sig? Dagdrømte hun? Gik snakken lystigt?

Billede2

Hun var en meget talentfuld porcelænsmaler – hvad ville hun være blevet til, hvis hun var ung i dag? Det kan ingen vide. Men nu vil jeg finde noget at bruge de smukke linnedviskestykker til.

Et af dem vil blive brugt som lysedug i det blå værelse. Måske på bordet? Eller på kommoden? Der er noget sommerligt, let og rent over nystrøgne linnedstykker.

Billede4

I forvejen er B&B’en indrettet med arvegods og loppefund, og jeg tror, viskestykkerne vil kunne tale godt med gardinerne i badeværelset. De har nemlig været min farmors for længe, længe siden. Nu kan tingene komme til deres ret i B&B’en og hænge der og fortælle løgnehistorier og udveksle minder.

Billede5

Faktisk synes jeg tit, jeg hører lidt mumlen derovre, når jeg gør rent. Det er nok dem, der kritiserer min moderne Ajaxfikserede rengøringsteknik. Hvad var der galt med knofedt og pimpsten? Det er nok dem. Eller også er det nisserne.

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

16 thoughts on “Gamle viskestykker”

  1. For flere år siden arvede jeg en stak viskestykker som dine fra vores farmor. De var vævet af hør fra deres marker i True. De fleste af dem havde aldrig været i brug så de var stive som et bræt. Nogle af dem er nu klippet i stykker (synd vil nogen nok sige ) jeg har syet jule løber i Patchwork råhvid og grå hør + røde farver. Monogrammet indgå i et felt, det er vores fars monogram , Jeg har syet til begge mine søstre, mine døtre og mig selv…..

    Like

    1. Det var da en rigtig god anvendelse. Nu kommer de til ære og værdighed hver jul uden at blive ødelagt eller slidt op. Dine døtre og søstre må være glade for, at de har sådan en kreativ og kreativt tænkende mor og søster 🙂

      Like

  2. Det vigtigste er, at du fik dem op af gemmerne, så du får lejlighed til at glæde dig over dem!

    Like

  3. Kære Karen,jeg har kun et stykke Legetøj og det fylder kun i mit Liv,så vin øjes med Lyserød Stue
    😎

    Like

  4. Min gør – altså stiger voldsomt – eller har gjort det flere gange! For de er fine, de gamle viskestykker – det bedste af det hele er, at de tørrer så godt, har en ordentlig længde og holder i mange år. Engang købte jeg på et privat loppemarked 12 stk. i hør, der stadig havde en snor omkring, fra dengang de blev købt; andre var ikke nye, men dog stadig af fuldgod kvalitet. Hos min søn og hos mig bliver de brugt til daglig – også de fine hvide pudebetræk fra loppemarkeder, alle med flotte broderier og mellemværk, nogle endda med kniplinger. Ofte havde de næsten ikke været brugt. Som barn lærte jeg, at man skulle vende bagsiden op, når man skulle sove, så mellemværket ikke generede, eller man blev broderet på kinden i nattens løb. Får du dem først ind i køkkenet, får du dem aldrig ud igen, Karen!

    Like

  5. mojn mojn yep a trip down memory lane.her i huset befinder sig borduge med kniplinger dækkeservietter og små lysduge fra dengang verden ikke var af lave

    Like

      1. ich weiss ich weiss selv i istiden var der brok. man yppede kiv.. mennesket er sin egen værste fjende. 😦

        Like

      2. Jeg har sat jer på til pigeværelset, men hvis I hellere vil have drengeværelset, er det ledigt endnu. I bestemmer. Drengeværelset er jo lidt større – drengelegetøj fylder sådan 🙂

        Like

Der er lukket for kommentarer.