En påsketur i skoven

Sidste dag i påsken. Formiddag i skoven. Vores egen lille skov, der dækker en stejl bakke og går nede fra bækken og op til over græsmarken. Der er store træer. Bøgetræer og ege. Fuglekirsebær og hyld i kanten. Et lille helle udenfor verdens vrimmel.

Billede1

Der hænger et par fuglekasser. En af kasserne har spætten været i gang med. Han havde brug for en større hovedindgang, mente han vist, så den lavede den så med sin indbyggede tryklufthammer. Ikke så meget pjat – bare lige igennem.

Billede4

Der vokser kaprifolier og vild vedbend op ad træerne.

Billede2

De starter i det små. Igennem årene vokser de op i træernes kroner. Det tager mange år, men de har jo tiden til det. De skal ikke andet, og de ved, hvor de vil hen.

Billede9

Skoven er vild – vi fælder ikke noget, og vi fjerner ikke noget. Derfor er den fuld af forunderligheder og naturskabte skulpturer, og den er rammen om et rigt plante, dyre- og fugleliv.

Billede5

Billede7

Rådyrene holder til der om natten og i de tidlige morgentimer. Der er nemlig fred og ro. Vores skov er nok lille målt på areal, men stor målt på glæder.

God 2. Påskedag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

One thought on “En påsketur i skoven”

Der er lukket for kommentarer.