Pil

Den sidste dag i marts. I morgen er det april – midt i foråret.

Pilen blomstrer nu.

Billede4

De små gæslinger har foldet sig ud, og lyser gult i hegnet. Det er et skønt forårssyn.

Billede5

Pilen er tidlig, og dens pollen er livsvigtig for bierne. Pil blomstrer før det meste andet, så den er en vigtig kilde til både pollen og nektar for bier, brumbasser og tidlige sommerfugle som Nældens Takvinge. Bierne samler pollen i nogle dertil indrettede poser på bagbenene. Den indsamlede pollen blandes med nektar og bruges til at fodre larverne med. Så lune dage med blomstrende pil betyder masser af pollen og nektar og dermed masser af bier og honning senere. Der er en summen og en brummen fra træerne. Brumbasserne lyder nærmest som motoren på et tungtlastet Herkules fly.

Og nu har de fået endnu en kilde til pollen og nektar. Mirabellerne blomstrer. De lyser i hegn og haver og dufter berusende, når man går under træerne. De lune eftermiddage, vi har lige nu, får masser af bier og brumbasser ud, og det betyder masser af mirabeller til efteråret til os, til hunden og til grævlingen, der elsker mirabeller.

Billede6

Naturen er rigtig kommet i gang igen. Og er det ikke dejligt?

God mandag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.