Fugleslottet

Det gamle foderhus i haven var blevet splintret til atomer af de ivrige spætter. Det var ellers et flot hus, flettet i pil af en af vores dygtige naboer. Men tidens tand og spættens næb betød, at det stod til udskiftning.

Nu har vi købt et foderslot:

Billede2

Med krone på – og lavet i et materiale, der nok skal lære spætten et og andet om at hakke i foderhuse. Nu kan småfuglene spise deres solsikkefrø i luksusomgivelser. Det vil de sikkert påskønne?

Billede3

Fuglehuset stammer fra gårdbutikken Bonderosen. Et sted, der nok er værd at køre efter. Min svigerinde og jeg brugte rigtig lang tid på at kigge på alle de skønne ting, suge inspiration til os og klappe den lillebitte søde hund, der overgav sig til klap efter at have modtaget os med voldsom bjæffen og halen mellem benene – modig i den ene ende og bange i den anden. Vi kom også til at bruge lidt flere lommepenge, end egentlig planlagt, men så må vi jo tjene nogle nye.

Der er noget specielt ved at handle sådan et sted. Små steder, der oser af talent og virkelyst, initiativ og flid. For jeg ved det jo – det kræver sin kvinde at håndtere både job, privatliv og egen virksomhed ved siden af. Man kan godt blive træt, opgivende og tænke på at lukke hele biksen og få sig et lille overskueligt hus og et ligeså overskueligt liv. Men man gør det ikke – for der sker altid et eller andet, der vækker optimismen og virkelysten igen. Og så er det nok noget, man har i sig. Lysten til at ville selv, lysten til at skabe noget.

Det er det, alle de små steder har til fælles. Alle de små steder, som mange kun oplever som et skilt ved vejen, når de kører forbi, og som jeg elsker at besøge. Det er bare så meget sjovere at komme sådan et sted, hvor hjertet er med.

Vil I se, hvad jeg ellers fik med hjem?

Billede4

Den fineste jernpokal og den runde kugle i toppen. Perfekt til at rumme en lille blomsterdekoration på alle årstider. En lille klump oasis pakket ind i bunden af en frysepose, en elastik omkring, et par blomster fra haven og lidt grønt stukket i, og oasisklumpen gemt i træuld. Nemt og rigtig sødt. Nu er det ikke kun fuglene, der kan omgive sig med luksus. Det er også os.

God søndag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

4 thoughts on “Fugleslottet”

  1. Smukt fugleslot, det skal nok blive populært. Fin dekoration i opsatsen, sådanne støbejernsting, har man glæde af resten af livet, for de kan holde til alt.
    Dejligt med omtalen af Bonderosen, den vil jeg gerne besøge engang. Kender Susanne fra blogverdenen, hende vil jeg altså også gerne møde 🙂

    Like

    1. Hej Anette,
      Bonderosen er bestemt et besøg værd. Susanne og jeg vil også gerne mødes, så måske skal vi lave et træf? Ligesom du, elsker jeg også gedigne ting, der holder – som din skønne høne og min nye opsats. Fugleslottet var også lige det, mit bed – og fuglene – manglede 🙂 Hav en god mandag.

      Like

  2. Hej Karen….

    Tusind tak for dit søde indlæg om Bonderosen….
    Desværre var jeg jo på job, men ville rigtig gerne have mødt dig…
    Det er lidt hyggeligt at møde folk, som man har skrevet lidt med… og har lidt til fælles med i denne blogverden….
    Jeg har lavet et lille indlæg om dig i dag og lavet et link til din blog.
    Forsat god søndag

    Knus
    Susanne

    Like

    1. Tak, Susanne 🙂 Det var sødt af dig. Julia Lahme kalder det ‘linklove’ i sin bog om at blogge – det er en rigtig god ide at henvise til andre, der laver noget godt – vi bloggere er jo kolleger på sin vis, og der er meget superspændende læsning – og mange skønne billeder – out there.

      Jeg må jo komme igen en gang, hvor du er hjemme – eller du kan kigge forbi, hvis du er på loppejagt hos Aarhus Klunserne – vi bor kun 3 kilometer derfra.

      Knus, Karen

      Like

Der er lukket for kommentarer.