Havesmerter

Av. Oh. Åh. Tror ikke, der er en eneste muskel, der ikke gør sig selv bemærket på uheldig vis. Arme. Ryg. Ben. Nakke. Kun en tåbe frygter ikke haven.

Efter en lang og mørk vinter, hvor den mest anstrengende aktivitet har været at gå på biblioteket, har jeg på dummernakkevis kastet mig ud i havearbejdet med dødsforagt. Nu er der ingen vej tilbage. Det gør ondt, men det skal arbejdes væk.

Skurken i fortællingen er de gule blomster her.

Billede5

Gul fredløs. En vidunderlig og længeblomstrende plante, men også en plante med samme grokraft som skvalderkål. Efterhånden har den helt overtaget højbedene udenfor B&B’en og forvandlet dem til en massiv masse af indfiltrede rødder, hvor kun de kan trives. Den slags slyngelvælde går ikke.  Der skal også være plads til de andre.

Billede3

Jeg har taget kampen op. Store, massive rodklumper på 30x30x30 centimeter bliver gravet op og flyttet ud i havens mere vilde hjørner, hvor den gule fredløs kan få lov at kæmpe mod skvalderkål og græs.

Den har simpelthen manglet udfordringer i højbedene, og så er den blevet agressiv – eller udad-reagerende, som det hedder for tiden. Det er, hvad der sker, når sådan nogle rødder får lov til at kede sig. De skal holdes til, skal de.

Nu får den fredløse udfordringer – og skvalderkålen kamp til stregen. Op ad skrænten og ud i det halvvilde mellem engen og haven. Om et par år venter jeg et gult hav op ad skrænten mellem træerne. For jeg tipper på, at den gule fredløs vinder kampen. Det bliver et flot syn.

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

8 thoughts on “Havesmerter”

  1. Mojn i Skivholme.Ja det gamle skrog melder sig tilord efter sådan en gang rødderfordrivelse.men som det er så smukt sagt smerte rimer på hjerte,og så længe der niver er der liv, og kender jeg fru Karen ret,så er smerten glemt når hun kan fryde sig over det blomstervæld der kommer.
    god Onsdagsdag.

    Like

  2. … og nu til noget helt andet om at give ondt af sig. Kan bondemanden forklare dem på Borgen, at forårspløjning på skrå arealer kan være ligeså farlig som efterårspløjning – og at efterårssæd SKAL sås om efteråret! (Har de mennesker aldrig været uden for en dør?)
    Dette suk er dog slet ikke ensbetydende med, at jeg ikke husker hvor ondt, det kan gøre. Det trælse er, at vi glemmer at huske på det – i tide.

    Like

  3. Stor visdom om de fredløse, der keder sig og mangler udfordringer…og svaret ” de skal holdes til, skal de!”
    Sådan er det også blandt mennesker 🙂

    Smerter har den egenskab, at de holder os bevidste om, at vi lever, men de rimer også på hjerter…uden smerter Intet liv!
    God tirsdag og tak for din blog

    Like

    1. 🙂 Ja, sådan nogle gule rødder 😉 Det må man da vist ikke sige – men de blege – altså de hvide fra skvalderkålene skal også holdes til, så der er ligeberettigelse til at blive holdt til – hvis man da kan sige det sådan.
      Smerter viser, man er i live, ja – men de er også et naturens forsvar mod alvorligere skader. De er kroppens måde at sige ‘så holder vi lige’ 🙂

      Like

Der er lukket for kommentarer.