De sovende påskeliljer vågner

Nu er det, de har sovende påskeliljer alle vegne – til næsten ingen penge.

Billede4

De kan bruges på mange måder – man kan ‘bare’ fylde en vase og vente på den solgule eksplosion. Eller man kan lave påskeliljetræer, som det i den store påskedekoration fra sidste år.

Billede1

Man kan blande birkegrene og påskeliljer i yndige lette buketter, og man kan klippe stilken meget kort og sætte dem i oasis, så de danner en kuppel, når de springer ud. Find selv på mere.

Påskeliljer er dejlige, lysende forårsbebudere. Sidste år var der ingen påskeliljer til påske – der lå der sne overalt. I år står de allerede med store knopper, så de er måske afblomstrede til påske? Den falder jo sent i år. Husk reglen: Påskesøndag er altid den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Og forårsjævndøgn er der ikke så længe til.

Billede3

God fredag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

9 kommentarer til “De sovende påskeliljer vågner”

  1. Meget elegant dekoration! Jeg er også glad for påskeliljer OG birkegrene. Den første store storm sidste år gav mig muligheden for at finde en anden løsning end birkegrene, da min ældgamle hængebirk måtte lade livet – jeg savner den meget. Godt jeg huskede at glæde mig over den.
    God weekend til folk og fæ!

    Like

  2. Mojn!og hvorfor hedder de Påskeliljer når det vrimler med dem allerede sidst i Februar???ja jeg spørger bare.og hvorfor skal vi spise Fastelavnsboller tre uger før Fastelavn????
    Nå ja hvad forstand har jeg også på det.
    Go´Fredagsdag

    Like

    1. De hedder heller ikke påskeliljer i England, hvor de fleste af de sovende kommer fra 🙂 Det er kun her i de mere nordlige egne, at de blomstrer ved påsketid. Og jeg kan nu godt spise fastelavnsboller også efter fastelavn 😀

      Like

Der er lukket for kommentarer.