Vintergækker og en lillebitte vase

Det er ikke altid, der skal så meget til. 15 vintergækker, en tot mos og en lillebitte vase. Så er der forår i stuen.

Vasen er en lillebitte Lyngbyvase, jeg fandt på et loppemarked for snart 20 år siden. Mærket i bunden af den viser, den er fra fyrrerne. Jeg måtte af med 2 kroner for den. Dengang var der ikke så meget fokus på design som nu, og skidt og kanel stod sammen hos marskandiserne til ingen penge og ventede på, at kunderne selv kunne kende forskel. Ahhh – nostalgi er ikke, hvad det har været.

Den er perfekt til en lille buket vintergækker. Jeg har pakket en lille klump mos om stænglerne, så blomsterne står mere stabilt i vasen. Så skal der ikke så mange til.

Tit tænker jeg på, hvor mange vintergækker, den har indeholdt siden den gang i fyrrerne, da den blev lavet – og på, hvem der puttede de vintergækker i vasen. En ung nygift kone? En gammel dame? Eller en, der var først det ene og så det andet? Eller har den stået bagerst i et skab og ventet på at komme frem i lyset? Var den uønsket? Eller elsket? Brugte ting har en historie, der gør dem spændende. Hvis bare man kendte den. Det gør man sjældent, men der kan gå meget god tid med at gætte.

God fredag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere. Vis alle indlæg af Karen Engell Dalsgaard