En hvid have?

Efter at have læst i timevis i Claus Dalbys ‘Den hvide have’ og beundret de smukke haver med deres rene udtryk i hvidt og grønt besluttede jeg mig til, at nu ville jeg investere i nogle hvide hornvioler. Jeg ville købe frø til hvide solsikker og i det hele taget blive mere hvid. Det er så elegant. Let, elegant, rent og stilfuldt.

Hvorfor kom jeg så hjem med en bakke lilla hornvioler?

Billede4

Og et bundt lilla tulipaner?

Billede3

Og hvorfor var de solsikkefrø, jeg til sidst købte, en blanding af forskellige røde, gule og orange nuancer?

Ånden er redebon, men kødet er skrøbeligt, siger man. Jeg ville nok gerne være stilfuld og elegant med en have, der afspejlede det. Men sandheden er, at jeg nok er mere lilla, lysreød og spraglet indeni, når alt kommer til alt. Og jeg trøster mig med, at det nok ikke er så ringe endda.  For lilla og lyserødt er da også pænt mod det grønne, ikke?

Måske et hvidt bed omme på nordsiden af huset, hvor det hvide kan lyse mod det grønne? Hvor små hvide vilde blomster vokser op ad skrænten mellem træerne? Måske et bed i forlængelse af surbundsbedet? Med en hvid slyngrose? Hvide stauder og hvidtblomstrende bunddække? Jamen – vågn op Fru Dalsgaard – det er der allerede. Det er ikke alt, man selv behøver at plante.

Naturen flink til at lave hvide blomster. Og naturen er jo lige udenfor, og haven er en del af den. Kun helt inde om bygningerne er der ‘rigtig’ have. Plantet have. Det er snart anemonetid, og der lyser de små anemoneansigter mellem alt det grønne.

Billede3

Senere er grøftekanten dækket af hvide skærmplanter. Og der er mirabellerne, kirsebærrene, hvidtjørnen – og hylden. Hægen og de små fladstjerner. Og jasminbuskene, der selv har bredt sig. Der er masser af hvidt, elegant, rent og stilfuldt alle vegne. Den er hjemme! Uden at jeg selv løftede en finger.

Så gør det nok ikke noget, at da jeg ville så hvide digitalis, endte jeg med lyserøde alligevel.

Billede4

God søndag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

6 thoughts on “En hvid have?”

  1. Hvad med gule anemoner – dem så jeg for første gang i Sønderskoven, da jeg lige var flyttet herned. OG sørme, om ikke også jeg fandt dem i min egen have og udenfor i grøften, da jeg købte hus. Hvor heldig kan man være, for pludselig var der en masse hvide violer på min gårdsplads. Mon det er fuglene, jeg skal takke for dem?

    Like

    1. det er helt sikkert Pipperne du kan takke for det,i vores Have gror der også Ting vi hverken har sået eller plantet.og hvad med de blå Anemoner.er der ingen af dem i Hovedlandet?????

      Like

  2. nåååååååh,jeg troede da ellers at det var Enhjørninger der tumlede rund i Dyttenborg Knudepark ned i det Lollske…. øv snydt igen.8-)

    Like

  3. Warum Warum Warum ???? sikkert af den begrundelse at der er så meget hvidt i naturen i forvejen og alt det hvide gør haven alligevel lidt for ferskt vintergækker, anemoner på engen hvide blomster på frugttræer,dorthealiljer pilekatte, ja det er jo sikkert nok.så forsæt du bare med at være spraglet grønlyseblå med polkaprikker og nikolajstriber forsådan er du jo nok indeni,og det skal der ikke laves om på selv om smart havemand prøver at påvirke os til netop at gå den sterile jomfruelige vej.
    Go Søndagsdag til Folk og Fæ i Skivholme.

    Like

Der er lukket for kommentarer.