Lille Spire

Lille spire top, jeg vil spire op
Og en morgen er jeg blomst.
Hvad monstro jeg bli’r?
Rose eller tjørn?

Jeg ved det ikke, men
Jeg ved, jeg er

Den lille grønne spire-spire top.

Det var vist sådan den var. Lille Spires sang. Kan I huske den? Grønærteby. Helt nede i 80’erne var det. Børnefjernsyn.

Den går jeg og synger i dag, for se her, hvad der er sket i spirekasserne i stuevinduet:

Billede1

En chili så jeg skyde op af den mikrobølgede jord. Kun 14 dage efter såning. Et lille mirakel hver gang.

Også i køkkenvinduet er der spirer. Spiselige spirer. Hvidløgsspirer.

Billede2

Når hvidløg begynder at spire i køleskabet, er der ikke meget ved dem længere. Men de kan bruges til grønt drys, og de pynter i vindueskarmen. Bare skil løgene ad i fed, sæt dem i en skål med lidt vand i bunden – og vupti – kønne, grønne og snart også velsmagende spirer. Det tager kun et par dage.

Her i huset er nulvækst nemlig ikke på programmet.

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

7 thoughts on “Lille Spire”

  1. Jeg synes, det er en del af opdragelsen fra de er helt små – selv i Danmark er der flere ting, man skal lære at kende – og holde sig fra. Jeg lærte også mine, at de skulle spørge folk “Kan Deres hund lide børn”, inden de klappede den. Mange hunde kan nemlig ikke fordrage børn – sikkert på grund af dårlig erfaring!

    Like

  2. Min søn fortalte engang grinende om en time i køkkenskolen med en ung vikar. “Guud, det må du ikke – de er giftige!” Jens Peter hakkede løg, og som en selvfølge brugte han alle spirerne. “Så havde jeg været død for længe siden, for dem har min mor brugt hele mit liv. Selvfølgelig er de ikke giftige!”
    Det kan være, det har været en fordel, at vi er opvokset på landet, hvor man havde en anden tilgang til tingene/naturen!

    Like

    1. Sød historie 🙂 Der er mange ideer om, hvad der er giftigt og ikke giftigt, men hellere tro, at noget ufarligt er giftigt end omvendt. Rå hyldebær, bær fra taks, liljekonvaller, påskeliljeløg – de ting er alle blevet indtaget af nogen, der ikke levede længe nok til at fortryde det…

      Like

  3. Hvor spændende. Jeg har aldrig brugt den grønne spire på hvidløg eller for den sags skyld ladet dem spire med vilje. Men det må prøves 🙂
    Og ja, enhver ny spire er som et lille mirakel, vi glemmer bare somme tider at tænke over det.
    Også god dag til dig.
    Hilsen Jette

    Like

    1. Tak, Jette 🙂 Øjnene tørster jo efter grønt, og spirede hvidløg er jo en gratis glæde. Så, at du havde været på Aros med konfirmanderne. Vi var derinde i weekenden, og det er virkelig en dejlig og livsbekræftende udstilling. Især tekstilerne og dronningens akvareller fra glemte sagn. De var så dejligt poetiske.

      Like

Der er lukket for kommentarer.