Et duftende, dejligt kyllingefad med alle vinterens bedste grøntsager. Hvad kan man ønske sig mere? Når man har været halvanden time om at køre 20 kilometer i sjapvejr, når tågen hænger tommetyk mellem de dryppende, sorte træer, når man har gået tur med hunden i halvfrossent mudder og sparket til halvfrosne græstuer i mørket. Så er det lige den aftensmad, man fortjener, når man kommer ind.
Til et stort fad velvære skal man bruge:
1 stor porre
2 gulerødder
150 g selleri
2 persillerødder
1 stort løg
4 fed hvidløg
4 laurbærblade
1 spsk hele peberkorn
2 dl hønsebouillon
Salt og 1 stor, lækker kylling.
Gør alle grøntsagerne i stand og skær dem i små tern. Læg dem med laurbærblade og peberkorn i bunden af et ovnfast fad. Hæld bouillonen over og drys med lidt salt.
Del kyllingen i mindre dele, læg dem ovenpå grøntsagsblandingen, og sæt det hele i ovnen i en god time på 200 grader. Dryp kyllingen med stegeskyen et par gange undervejs.
Så er der mad.
Som tilbehør fik vi små, råstegte kartoffeltern – altid et hit hos både mennesker og hund – men ris eller kogte kartofler ville også være gode til at opsuge den lækre stegesky. Er der rester af skyen, når kyllingen er spist, så frys den. Det vil være en lækker basis for en sovs en anden dag.
God onsdag.
… så er de første erantis her :-))
LikeLike
Dejligt 🙂 Jeg har lige set vejrudsigt, så det er godt, at de små skønheder kan tåle at fryse lidt og så komme igen. Der kommer både sne og frost – men ikke som sidste år, og det overlevede de jo fint.
Kartoffelternene er også gode, når de er i fadet – vi lavede bare råstegte, fordi de knaser 🙂
LikeLike
Skal det være rigtig nemt, og man vil spise, straks retten er færdig, putter man kartoffelternene i. Min søn har altid været glad for ‘suppegulerødder og -kartofler’. Jeg sørger for, at der er så meget suppe ved, at der er noget at suge op med godt brød.
LikeLike
Guten Heute Leute som de dummen Dänen siger 😀
Ja sådan en Kuuuuulllingeret er ikke det værste man kan blive udsat for.
Hav en skønherlig Onsdagsdag
LikeLike