Så er den potte ude

Udepotterne har levet en omtumlet tilværelse her i december.

Billede3

Slemme Bodil. Ja, altså ikke nabo Bodil. Hun kunne aldrig finde på den slags. Men den anden Bodil holdt sig ikke tilbage. Se, hvad hun gjorde ved en af ståltagpladerne til foderhækken. Den sidder i toppen af træet, midt inde i Gulspurvekrattet. Blæst over 100 meter op ad bakke og fire-fem meter over jorden op i træet. Helt filtret ind i grenene. Hvordan skal vi nogensinde få den ned igen? Den er ret tung, stor og uhandy.

Billede2

Men tilbage til potterne. Nu er der små juletræer, en skimmia og krøllet troldhassel til at pynte i potten udenfor døren. Men ikke bare det.

Billede4

Nej, det mest bemærkelsesværdige er den store pletter i luften, der har vokset i potten siden i sommer. Ja – pletter i luften. Udenfor. Jeg købte en pletter i luften til udendørs brug i sommer – nok en anden sort end den indendørs af slagsen, og den har vist sig at kunne tåle frost. Vi har alligevel haft minus 9 en nat og minus en 5-7 stykker andre nætter. Og den har overlevet. Man har lov at blive glædeligt overrasket. Nu får vi se, om den holder vinteren over. Hvis den gør, vil jeg have flere af dem næste år, for de er så yndefulde og lette – og alligevel frodige. Også her midt i den mørke vinter.

God fredag.

 

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

One thought on “Så er den potte ude”

Der er lukket for kommentarer.