Endnu en smuk frostmorgen. Is på køerne, der har valgt at sove ude i nat i det klare vejr, is på marken og iskrystaller i luften.
Lørdag – en travl formiddag i dag. Rengøring, indkøb, vask. Prosaisk. Men skønt, når det er gjort.
Mand og hund er på jagt – måske har de jagtlykken med sig – og måske får de bare en dejlig dag ude skoven. Det er næsten lige meget.
I eftermiddag skal hunden sove – hun er ikke helt ung længere, og sådan en jagttur gør hende både træt og glad. Så sover man så godt. Vi vil tage os af alt det, der skal ordnes, og senere lave god lørdagsmad. En lørdag uden de store armbevælgelser. Men en rigtig god en af slagsen.
Håber, din bliver lige så god. Næste søndag er det december – Første søndag i Advent – og så går det løs med julekalender, julefrokoster, julekomsammener af enhver art. Herligt. Men jeg vil nyde også denne weekend – efterårets sidste – for nu er det sidste chance til at trække vejret i en måned.
God sidste weekend i november.
Tak og rigtigt meget ilige måde
LikeLike
Lyder som en rigtig fin prioritering – den slags lørdage er faktisk ret gode.
LikeLike
Jeps 🙂
LikeLike